Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 Rogalandske Konger.
gestamme i Norge, end at den, omtrent paa Braavallaslagets Tid, optraadte
paa Vestfold og i de ncrrmche Dele af Oplandene, at man i Norge ikke
sjendte noget Medlem deraf <rldre end Halfdan Hvitbein og hans Son
Eystein, og at Mindet om disse fsrste norske Konger af denne Mt iscrr var
noje knyttet til den gamle Helligdom i Skiringssal. Hvad Hnglingenavnet
angaar, da kan det vistnok skrive sig fra en vilkaarlig Bencrvnelse, og for
saavidt intet have at betyde med Hensyn til dm vestfoldske Kongers Her
komst — Olaf Tr<rtelgja kaldes endog i Tbjodolfs Vers ligefrem en 3Gt
ling af Lofdes Mt eller Lofdungestammen, der i Sknlda og Fund. Noregr
udtrykkelig siges at verre forskjellig fra Anglingestammen ; — dog ligger paa
den anden Side den Tanke temmelig ncrr, at disse Konger allerfsrst ere op
traadte i disse Egne som Tilhcengere af Sigurd Ring eller som Underkon
ger, indsatte af ham. I saa Fald er det i og for sig ikke usandsynligt, at
de kunne verre komne fra Svithjod eller Gautland V), iscer da det udtrykke
ligt heder, at der blandt Nings svenske Kcemper i Braavallaslaget fandtes
Frcendrr og Mtlinger af Guden Frey, d. e. Wglinger. — De vestfoldske
tzjnglingekongers Historie tilhorer forresten det folgende Nfsnit.
U. Novsse Kongc<rttcr. Rogalandske Konger. Vikar og Starkad.
Det ligger i Sagens Natur, at den her skildrede Bevcegelse fra Osten
og paafslgende Omstsbning af Forholdene i Norden ncrrmest bersre Nor
dens sstlige og sydlige Dccl, eller Svichjod, Gautland, Viken, Danmark og
de svrige til den gotiske Kulturkreds horende Lande, medrns dtt egentlige
eller nordenfjeldske Norge lidet eller intet kunde berøres drraf. Vi finde
derfor ikke faa Sagn om Konge-Mtter i det nordlige og vestlige Norge,
der staa i meget ringe Forbindelse med Vraavalla-Sagnkredsen , og ved
hvilke det derfor endog ikke sjcrlden er meget vanskelige at afgj^re, om de
Begivenheder, de omhandle, — forsaavidt som de maa erkjrndes at verre
historiske — ere crldre eller yngre end Harald Hildctands og Sigurd Nings
Tidsalder. I flere af dem spiller vistnok Starkad en Nolle, og forsaavidt kan
man maaskee heri finde nogen, om end en usikker, historisk Vejledning; andre
derimod staa aldeles afsondrede. Et af de vigtigste Sagn, i hvilke Starkad
omtales, er Sagnet om de rygske og egdske Konger, fornemmelig Vikar, Stark
ads Fostbroder, hvilken vi allerede i et fongaaende Afsnit (S. 258) have haft
Anledning til at ncrvne. Uagtet Sagnene om ham spille saare meget over
i det mythiske, forekommer hans Navn dog paa den anden Side i saamange
forskjellige Forbindelser, at man neppe kan tvivle om hans historiske Per
sonlighed, ligesom ogsaa de Fortellinger, der endnu ere opbevarede om
Herom synes Sagnet om Olaf Trcttelgjas Opfostring og Modrcnecrt at vidne,
se ovenfor, S. 70, Note 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
