Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»
297
Vikar og Starkad.
v«d Ilden, stor og af et klodset Udseende. Vikar rejste ham op, gav ham
Vaaben og Klcrder, og gik med ham til sit Skib, de samlede siden ti andre
Kamper og HoNngangsmcend om sig og overfaldt Herthjof i hans befcestede
Borg med saadan Vcelde, at uagtet de kun vare 12, og Herthjof havde 7N
Krigere om sig, maatte dog denne bide i Grwsset med 30 af sine Mcrnd.
Vikar tog nu Herthjofs Skibe og sejlede til Agder, hvor hans Faders
Venner modtoge ham med aabneArme; han blev tågen til Konge over Ag
der og Inderen ’), og underlagde sig tillige Herthjofs Rige, Hsrdeland og
Hardanger. Vikar blev en stor Hiermand og laa hver Sommer i Hcrr
ferd. Han herjede i Viken og Gautland, vandt ved Vcencren en stor Sejer
over en Kong Sisar fra Konugaard -), fceldte Herthjofs Broder Geirthjof.
Konge paa Oplandene, fik hans anden Broder Fridtbjof, Konge i Thele
marken, fordreven fra Landet, og underlagde sig deres Besiddelser. Vikar
var nu en moegtig Konge, der havde mange Kamper om sig, af hvilke
Starkad var den fornemste; Kongen gav ham mange Gaver, hvoriblandt en
stor Guldring; han skjenkede derimod Kongen Thromo. Men efterat han i
Alt havde ovholdt sig hos ham i 15 Aar, hcrndte det sig, at Vikar paa en
Sorejse fra Agder til Hordaland maatte ligge stille ved nogle Holmer for
haardnakket Modvind. De fceldte Blotspaan for at faa Bor, og den faldt
saaledes, at Odin vilde have en Mand efter Lodkastning til at hamges som
et Offer til ham. Lodden traf Vikar selv, og forfcerdede herover besluttede
hansMcend nceste Dag at holde Raad, forinden man opfyldte Oraklets Bud.
Men om Natten vakte Rosshaars-Grane Starkad og tog ham med sig til
en anden skovbevoxen O, hvor de, saaledes lyder Sagnet, paa en Rydning
traf Guderne selv, der holdt Thing, og hvor 11 Dommere sad hver paa sin
Stol, medcns den 12te Stol stod tom, indtil Rosshaars-Grane, der nu
aabenbarede sig som Odin selv, satte sig paa den. Odin befalede Dom
merne at domme Starkads Skjebne, og forundte ham selv mange gode
Gaver, saasom Liv i tre Menneskealdre, Rigdom paa Gods og herlige
Vaaben, Sejerscrlhed, Skaldskab og Hsvdingers Mest. medrns Thor paa
heftede ham allehaande Forbandelser, som Barnlsshed, Hjemlsshed, Utilfreds
het», haarde Såar, Forhadthed hos Folket, og endelig at han i hver af de
l) Her antydes atter umiskjendeligt den Sammenhang mellcm Agder og Roga-
land, som vi ovenfor (S. 80) have omtalt.
°) Ksnugaard var vore Forfedres Benevnelse paa Kijev i Rusland. Fortellingen
viser sig allerede deraf at vere uegte. Ogsaa Navnet Sisar klinger sterkt ef-
ter efter de sildige 2Eventyrnavne. Efter det i Sagaen meddeelte Vers at
stutte, skulde Starkad ved denne Lejlighed have faaet et Såar i Kinden til
lerlerne; i saa Fald er denne Bedrift den samme som den, der i Norna-Gests
Fortelling (Cap. 7) tillegges Sigurd Fafnersbane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
