- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
301

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

301
Hsrdalandste Konger. Hjsrlcif.
kinge-Livet allerede spiller en saa vesentlig Rolle i Vikars Historie, vidner
ogsaa om at den umuligt kan tilhore de tidligere Aarhundreder af Nordens
Helteold.
12. Hsrdalandske Kongeattcr.
Med Sagnene om den rygske Konge-tzGt staa, som vi allerede have seet,
hordske Kongesagn i den nojrste Forbindelse. Hjor, losurs Son, fortcrller
Halfs Saga, laa lcenge l Strid med Vikar, men forligede sig endelig med
ham; hans Son var Hjorleif, der herstede baade over Hordaland og
Rogaland, og fik Tilnavnet den kvennsame, fordi han havde saa mange
Hustruer. Forst var han gift med Wsa den lyse, en Datter af Eystein,
Jarl i Valdres. Men da hans store Gavmildhed bragte ham i Pengeman
gel, maatte han gjore et Tog til Bjarmeland, og paa dette Tog kom han
forbi Njardo (nu Nier») ved Naumdalen, hvor han blev gjestfrit modtagen
af Hogne den rige, og egtede hans Datter Hild hin mjove, der tilligemed
sin Broder Sslve fulgte ham baade til Bjarmrland og tilbage til Hor
daland. Wsa, hrdlr det, var ikke synderlig glad i Kongen og hans Folge.
Med det samme Skib, paa hvilket han var dragen til Vjarmeland, gjorde
Hjorleif en Reise til Kongehelle, hvor Reidar, Kongen af Sjcrland, satte
sine Boder ncrrmest hans; der har altsaa vceret holdt Marked der, i hvil
ket Smaakongerne selv deeltoge. Reidars Son og Hjorleif bleve gode Ven
ner, og den forste bad sin Fader indbyde Hjorleif til at drage med dem til
Danmark og besoge orm. Reidar, som anede, at der intet godt vilde komme
ud deraf, vcrgrede sig en Stund, men fojede ham tilsidst ; Hjorleif tog imod
Indbydelsen, og forelskede sig i Reidars Datter Ringja, som han egtede.
Paa Hjemrejsen til Hordaland blev Ringja syg og dsde; hun blev lagt i
en Kiste og scenket overbord, men Kisten drev i Land tert ved Reidars
Nosi, og det hed nu at Hjorleif havde drcrbt hende. Reidar og hans
Son samlede Skibe og Folk for at hevne hendes Dod, og kom en Nat til
Hjorleifs Gaard, dog ej ganske uventet, thi Hjorleifs Hund Floke, der al
drig gjorde uden naar der var Fare paafcrrde, gjoede den Nat, og der for
twlles tillige at en Havmand havde spaaet ham Overfald. Hjorleif flog sig
igjennrm den Mandekrrds, hvormed Reidar havde omringet hans Gaard, og
fcrldte hans Son, men kunde dog ikke hindre ham fra at plyndre og op
brwnde Gaarden og drage bort med stort Bytte, hvoriblandt begge Dron
ningrrne, Wsa og Hild. Hjorleif, som fra ncrrmeste Skov havde seet Ode-
Frode og Ingjald, og 720 hos Aale, bliver hans Leve- og Virke -Alder
ikke sterre end mangen i nyere Tider bekjendt Veterans. Om Bestemmelsen
af Tiden for Braavallaslaget vil i det Fslgende blive handlet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free