Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325
Haaleyge-Wtten.
Linje indtil Haakon Grjotgardsssn Jarl, Halfdan startes og Harald
Haarfagres Samtidige. Den bestaar af 27 Slcegtled, hvilket Antal
stemmer saa godt med de 26 Led, Kglmge-Ncrkken opstiller fra Fjolnir
til Halfdan svarte, og tillige, om end ej fuldt saa godt, med Skjoldunge
rcrkkens Led, at der opstaar en sterk Formodning om at man allerede i hine
Tider, da Rakkerne bragtes istand, var enig om at antage et bestemt Tids
punkt, paa hvilket Odin skulde have virret til, eller om et vist Antal Ge
nerationer, der laa mellem hans Tid og Halfdan svarte. Sammenligne vi
Rcekkerne indbyrdes, finde vi derimod betydelige Uoverensstemmelser. Wg
lingasaga lader Adils, der siges at nedstamme fra Fjolnir i 15de Led, for
cere en Hest til den haalogalandske Konge Godgest, Semings Mtling i 7de
Led, og dette uagtet den forhen har ladet Isrund, Fjolnirs Mttng i 11te
Led og Adils’s Tipoldefader, komme i Bersrelse med Gudlaug og Gylaug^),
Semings Mtlinger i 9de og 10de, og Godgests i 2det og 3die Led -), en
Berorelse, der bestyrkes i Vers, der endnu ere til, baade af Haleygjatal og
Mglingatal. Dette viser noksom, at Haaleyge-Rcrkken ligesaavel som
linge-Rcrkken og Skjoldunge-Rcekken er vilkaarligt sammensat af forskjellige,
for sig selv i Sagnet brstaaende, mindre Slcrgtrcrkker, og at man rj derpaa
kan grunde nogen Tidsregning. Vi ville her anfore de faa Sagn, som deels
i Kgl. Saga, deels andensttds, ere opbevarede om enkelte af Semings saa
kaldte Wtmcrnd.
Godgest, Konge i Haalogaland, fik af Uppsalakongen Adils en Hest
til Forcering ved Navn Rafn ; dm var sod efter en anden Hest af samme
Navn, der havde tilhsrt Kong Aale den oplandske i Norge. Da Godgest
red paa denne Hest. lov den lsbsk med ham, indtil han faldt af og siog sig
til Dsde. Dette, heder det, stede i Amd (Egnen omkring Throndenes) paa
Haalogaland
Gudlaug, Haaleygernes Konge, skal paa et Sstog til Danmark have
stodt paa Wglingekongerne Isrund og Erik MgMSonner, som svcermede
om til Sos, medens Kong Hake Haamundsssn hrrskrde i deres Fcedrene
rige i Uppsala. De angrebe Gudlaug, ryddede hans Skib, fangede ham, og
!) Hos Torfceus staar Gylaug fsrst. og derpaa Gudlaug; men da Yngl. Saga
udtrykkeligt kalder Gylaug en Son af Gudlaug, og dertil anfsrer et Vers af
Haaleygjatal, maa man antage, at enten Toifoms eller hans Hjemmelsmand
har forverlet Navnene, hvortil deres Lighed saa let kunde give Anledning.
2) Hlileygiatal er ellers her rigtigere end Ynglingatal, thi Adils, Rolf Krakes
Samttdige, maa have levet tidligere end Isrund og Erik, Hakes og Starkads
Samtidige, se ovf< S. 253, 254, jvf. S. 213. — Se forsvrigt nedenfor § 19.
’) Yngl. S. Cap. 33, jvf. ovf. S. 253. Hvorledes ogsaa Adils omkom ved at
ride paa en Hest af samme Race, er her omtalt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
