Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342 Nerid Jarl.
ncrvner ogsaa Wglingasaga Gautrek den gavmilde som Farfader til Olaf
Trcetelgjas Moder, og som en Son as dm Gaut, efter hvilken Gautland
skulde have faaet Navn ’). Da Saxo intet veed at fortcrlle vm Nerid,
men derimod ncrvner en Kong Gaute 2) som den Hovding i Norge, hos
hvilken Ref opholdt sig, og da derhos saavel Nerid selv, Vikars foregivne
Sen, som dm engelske Ella, bekjendt as Nagnars Lodbroks Historie, og den
danske Rolf Krake lige ilde passe til at have vcrret samtidige baade med
Gautrek og med hinanden indbyrdes, er det temmelig klart, at Forfatteren
as Gautreks Saga vilkaarligt har indfert dem i Sagnet, som han bearbej
dede og udsmykkede, og at ingen as dem, saaledes heller ikke Nerid, ovrin
delig har hsrt dertil, ligesaa lidet som Nerid nogcnfinde har virret Sen af
Vikar. Landnuma indeholder desuden en bestemt Angivelse af Nerids Le
vetid. Ten fortcrller at Orm gamle. Sen af Eyvind Jarl, Son af Armod
Jarl, Sen af Nerid Jarl den gamle og nidske («nki), var Landnams
mand, og at hans Fader Gyvind stred i Hafrsfjorden mod Harald Haar
fagre’). Nerid maa saaledes have levet paa den af os ovenfor angivne
Tid, i Slutningen af det Bde og Begyndelsen af det 9de Aarhundrede.
Han maa have varet en i Folkesagnet meget bekjendt Personlighet», siden
han er bleven indfort i Gautreks Saga vrd Siden af andre bekjendte og
charakteristiske Personligheder, Ella og Rolf Krake. Men hvad mere er,
han maa have staaet i et ncrrmere og betydningsfuldere Forhold til Kon
gerne af Mglinge-Mtten, end de nu forhaandenvcrrende Kilder udtrykkeligt
angive^). En Bearbejdelse af de norske Kongesagaer lade -Ragna den
fagre kort efter Harald Haarfagres Regjeringstiltrcrdelse egge ham til at
underlcrgge sig hele Norge ved det Spergsmaal, om han, eller den alfheimske
Konge Gandalfs Senner skulde vorde Arvinger eftrr hans Frcrnde, Nerid
den raadspake^). Og senere, da Dronning Aasta, Olaf den helliges Mo
Saga udtrykkeligt heder at Neri herfkede over Thelemarken. Det kan i saa
Fald tjene til at oplyse, hvad Saro forstaar ved Folk fra det yderste Thyle"
i Harald Hildetands Hoer, se ovenfor S. 271. Note 3.
*) Yngl. S. Cap. 38, pfr. Hr. Hauk ©rlenbéføn om Cplænbtnge^ongerne i
Fornaldar Sogur Norbrlanda 2det B» S. 103.
’) Eller ,,Gote"; han kalder ham nemlig 6ulo.
’) Landn»ma, V. 13.
’) Fagrstinna, Cap. 15.
») At Nerid Jarl iscerdeleshed maa have hersket og haft hjemme i Thelemarken
og paa Grenland, synes man at kunne stutte deraf, at Navnet Nerid" in-
gensteds har vcrret eller er saa almindeligt, som der. Det sial vcere vansteligt,
om man nu sinder det brugt i nogen anden Egn af Norge, end just i Brats-
berg Amt, hvor man derimod ej saa sjcelden steder paa det (udtalt Neri eller
Ni ri), fornemmelig ide Dele, som forhen tilhsrte Grenland. Efterseer man
Navneregistret til Iste B. af viplnmst^lium IVnrvszienm, da vil man finde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
