Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
De tre Hovedrcekker.
uafhcrngigt af Noekkens egne Genealogier, tilbyde sig. Saaledes bliver det
omsider muligt, nogenledes at udfinde Gruppernes indbyrdes Forhold til
Hinanden, og Maaden, hvorpaa den vilkaarlige Sammenknytning har sundet
Sted.
Af hine Slirgtrcrkker have vi allerede nwvnt tre, der lagdes til Grund
for al crldre Tidsregning, og som derfor ansaaes for de vigtigste, nrmlig
Inglinge-Rcrkken eller Ncrkken fra Ingvefrey til Halfdan Svartes Sesken
debarn Ragnvald OlafsM ; Haaleygja-Rlrkken eller Rcekken fra Odin og
Seming til Haakon Jarl, og Skjoldunge-Rlrkken fra Odin og Skjold til
Harald Hildetand. Om Wglinge-Roekken vide vi, at den allerede i det 9de
Aarhundrrde blev sat i Vers af Halfdan Svartes Skald Tbjodolf fra
Hvin; man ter ikke engang paastaa at han var den, der ftrst bragte den
istand, tvertimod er der stsrste Rimelighed for, at den allerede var istand
bragt idetmindste een Generation for hans Tid Hvad Skjoldunge-Rcrk
ken angaar, da stemmer den, endog i sine Fejl, saa vel med Wglinge-Riek
ken, at den ene af disse nedvendigviis maa antagcs at vcere udarbejdet med
Hensyn til den anden. Nimeligviis ere de samtidigt bragte istand, og om
end Skjoldunge-Ncekken, der laa Norges Interesser noget fjernere, er lidt
yngre end hiin, kan Forskjellen i deres Udarbejdelsestid dog neppe verre be
tydelig. Haaleyge-Rcekken sattes i Vers af Eivind Skaldespilder ved Slut
ningen af det 10de Aarhundrede 2), den er altsaa i den Skikkelse, hvori vi
kjende den, idetmindste ikke yngre end Eivind, men er sandsynligviis endog
meget aldre. Vi have ovenfor paaviist en enkelt Uoverensstemmelse mellem
den og Wglinge-Nskken, medens vi tillige have omtalt, hvorledes den for
evrigt med Hensyn til Antallet af Slcrgtledene fra Odin passer saa godt
med denne og fslgelig med Skjoldungercrkken, at der opstaar en sterk For
modning om at vore Forfcedre allerede i hine gamle Tider havde opstillet
et bestemt Tidspunkt, paa hvilket de antoge at Odin og hans Sonner skulde
have levet. Slcrgtrcekkerne kunne saaledes ansees som de crldste Pwver paa
vore Forfcrdres hislorisk-kritiske Kombinationer, og alene af denne Aarsag
bliver det af stor Interesse at lcere dem at kjende i den Skikkelse, hvori de
ere os overleverede, om de end ikke vare os vigtige som den Grundvold,
paa hvilken senere Sagnoptegnerne uden Tanke om Tvivl opfsrte Fremstil
lingen af de aeldste Tiders Historie, og hvortil de knyttede sildigere Tiders
Genealogier. Ikke at tale om, at meget af hvad vi ovenfor have paapeget,
ej bliver ret iojnefaldende, fsrend Slcrgtrcekkerne selv betragtes.
l) Nemlig fordi en sceregen Modifikation deraf allerede synes at vcere kommen
istand samtidigt med Gudrsd, Halfdan Hvitbeins anden Son, Are FrodeS
Stamfader, hvorom nedenfor.
’) lomsvikinge-Slaget omtales nemlig deri, se Snorre, 01. Tryggv. S. Cap. 43.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
