Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358 Ragnar Lodbrok.
telle baade om en Ragnar, der i Aaret 845 trengte opad Seinen, herjede
Paris og Omegn, og aftvang Kong Karl den skåldede en stor Pengesum,
men dode ester sin Hjemkomst under de frygteligste Pinsler, og om en Lod
brok, hvis Son Bjsrn lernsidr i Aaret 843 og 857 herjede Frankrige, og
hvis svrige Ssnner mellem 866 og 878 voldsomt mishandlede England.
Paalidelige Slegtregistre i vore egne Oldskrifter ere eenstcmmige i at scrtte
Ragnar Lodbrok tre Generalloner tidligere end Islands Opdagelse og fsrste
Bebyggelse mellem 87tt og 880 At de fremmede Skribenters Ragnar
og Lodbrok ej kunne vere vore Oldskrifters Ragnar Lodbrok, bliver
saaledes indlysende, medens paa den anden Side de saakaldte Lodbroks
Sonner, der herjede England, gribe saa vesentligt md i dette Lands Histo
rie, og nevnes allerede saa kort ester deres Fremtreden, at de ligesaa lidet
kunne vere hiin Ragnars Ssnner. Man maa altsaa antage enten at Be
nevnelsen Lodbroks Sonner har veret brugt som et Stammenavn, der og
kunde udstrekke sig til Ragnars Sonnessnner og selgende Descendenter, eller
og, hvad der er det rimeligste, at der to eller tre Generalloner ester Rag
nar enten i hans egen eller en dermed nsje forbunden Wt er fremstaaet en
ester ham opkaldt «Lodbrok", der ej fsrte Regjeringen eller beherskede no
get Land i Norden, men hvis Sonnrr derimod udmerkede sig som de meg
tigste og voldsomste Vikingehsvdingrr, England havde seet.’ Men naar nu
vore crldre Historikere ester Christendommrns Indforelse gjorde Bekjendtskab
med de franske og engelske Kroniker, og leste baade om Vikingen Ragnar
der herjede Paris, og om Lodbroks Ssnner, kan man ikke forundre sig over
at de forverlede den yngre Ragnar og den yngre Lodbrok med den crldre
Ragnar Lodbrok. Merede Are Frode kjendte, som vi have seet, de engelske
Beretninger, og tog ikke i Betenkning at anste de Lodbrok-Ssnner der i
Aaret 870 drebte Kong Eadmund den hellige i Ostangeln, for Ragnars egne
Ssnnrr Da nu ingen af de to norske Bearbejdelser, vi nu bestode af
l) Nemlig ») Ragnar — Bjsrn lernside — Roald Rygg — Bjsrn Vyrdusmjsr —
Hsfda^Thord, Landnamsmand i Begyndelsen af INde Aarhundrede (Landn.
111. 40). b) Ragnar — Sigurd Orm i Dje — Hardeknut — Gorm den
Gamle, dsd henved IOU Aar gammel ved 935. Det maa derhos erindres, at
engelske Kilder omtale en Son af Hardeknut som voren ved 882. c) Ragnar
— Bjern lernside — Erik — Eimund — Erik Eimundsssn. lidt celdre end
Harald Haarfagre. Man har endnu et Sloegtregister (Landn. 111. t), der la-
der Landnamsmanden Audun Skekul vcere en Ssnnessns Sen af Aaluf, Rag-
nar Lodbroks Datter, gift med en engelsk Jarl. Men da Audun var en af
de sildigste Landnamsmcrnd (hans Sennessns Datter Dalla, Biskop Isleifs
Hustru, dsde henved 1090), kan Aaluf ikke have levet tidligere end omkring
860, og hendes Fader — hvad ogsaa hendes engelske Gistermaal antyder —
bliver den yngre Lodbrok.
2) Are lcegger dette Aarstal til Grund for sin Chronologi, og paaberaaber sig
Kong Cadmunds Saga, d. e. ’den engelste Legende om ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
