Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362 Ragnar Lodbrok.
Disse lade Ragnar begynde sin Krigerbane med en ikke mindre eventyrlig
Bedrift. Hcrrod Jarl i Gautland, fortcelle de, havde en dejlig Datter ved
NavnThora, der blev kaldet Borgarhjort. fordi hun var saa meget smukkere
end andre Minder, som Hjorten er smukkere end andre Dyr. Hendes Fa
der gav hende engang en liden, meget fager Lyngorm, hvilken hun forvarede
ien Eske og lagde Guld under den. Den vorede og vorede saa lamge indtil den
ej mere fik Rum i Esken eller siden i Kamret, men laa i en Ring udencmkring
hendes Stemme og bed i sin Hale; den var saa bidsk og olm, at den ej
vilde tillade nogen at komme md, uden den, der gav dm Mad, og hver
Dag aad den en heelOre. Guldet, som den laa paa, vorede tilligemed den.
Jarlen aftagde nu ved Bragrbcrgrret det Leste, at den, der kunde drcebe
Ormen, skulde faa hans Datter til Egte, og Guldet, den rugede over, i
Medgift. Men ingen vovede at binde an med Ormen, fsrend Ragnar, som
da endnu kun var femten Aar gammel, indfandt sig Han havde ladet
sig gjsre en heel Tragt, baade Kappe og Buxer (brok) as loddent eller
ragget Klcrde, og tovet dem md med Tjcrre, Veg og Sand, for at holde
Ormens Edder ude; det lykkedes ham ogsaa uskadt at gjennembore Ormen,
saa at den dsde. Han havde taget Grirnaglen as Spydet, saa at Odden
blev siddende tilbage; selv gik han übemerket bort, og gav sig fsrst senere
tilkjende, da Jarlen havde ladet sammrnkalde et Thing, for at den, der var
i Besiddelse as det til Spydodden passende Skaft, kunde melde sig som
Ormens Betvinger Han egtede nu Thora og havde med hende Ssn
nerne Erik og Agnar. Den Dragt, han havde ifort sig, skaffede ham Til
navnet Lodbrok".
En Stund ester dsde Tbora, og Ragnar drog paa ny i Viking for at
kvcrle sin Sorg. En Sommer styrede han til Norge-, og lagde nu sine Skive
md ved Spana/reid, der forener Lindesnes med Fastlandet. Om Morgenen
skulde Madsvendene gaa i Land og bage Bred. De saa et lidet Huus i
v
!) Skemme kaldtes det til Kvindernes Bolig scrrffilt indrettede Huus paa en
sterre Gaard.
°) Denne hele Fortalling er ikke alene i sig selv fabelagtig, men den er derhos
kun en Modifikation af et i Norden temmelig hyppigt Wventyr om en Kon-
gedatter, der opfoder et eller andet lidet Insekt eller Krybdyr indtil det op-
naar en overnaturlig Stsrrelse.
2) Her gjenkjende vi atter en i vore Folkeeventyr scerdeles hyppig Vending. En
Ungersvend befrir en Kongedatter ved at drsbe en Lyngorm eller Drage, hvis
Drabsmand hendes Fader har lovet baade hendes Haand og det halve Rige.
Han giver sig desuagtet ej tilkjende, men nejer sig med enten at lade Spyd-
odden staa i Saaret, eller at afskaere Dyrets Tunge og gjemme den hos sig;
fsrst senere fremtrcrder han med disse Legitnnationer, scrdvanli^viis esterat en
eller anden Ridder Red har forssgt at tilvende sig Wren af at have udfsrt
Heltegjerningen.
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
