Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
387
Gudrod Vejdekonge.
Hemings der eftcrfulgte ham i Regjeringen, viste et fredeligere Sindelag.
Han sluttede endnu samme Host en Vaabenstilstand med Kejseren, og det af
taltes, at der nceste Vaar skulde holdes et Mode as Befuldmcegtigede fra
begge Sider, for at slutte en varig Fred. Kcjstren kunde saaledes drage
hjem igjen !).
Uagtet det ojensynligt var Gudrod, som havde foranstaltet det store
Tog til Frisland og derfor ogsaa kalves Frisernes Herre, synes det dog,
som om han enten ikke selv har vcrret med, eller ogsaa begivet flg hjem tidligere
end de ovrige, for at drive paa nye og storre Udrustninger. Saxo, der paa
sin sedvanlige unojagtige Maade forteller om hans tidligere Krige, der
skulle have gaaet ud paa hverken mere eller mindre end at erobre hele Sar
land, omtaler vidtloftigt Toget mod Frisland, og beskriver den sceregne
Maade, paa hvilken Friserne maatte betale Skat, Der indrettedes, siger
han, et Huus, 240 Fod langt, inddeelt i 12 lige store Num; i det inderste
af dette fad den kongelige Skatteforvalter. i det yderste fremlagdes et rundt
Skjold. Mod dette Skjold maatte enhver, der skulde betale Skat, lade sin
Penning falde. Gav den saa sterk Klang i Skjoldet at Skatteforvalteren
kunde hore det i den anden Gnde af Bygningen , blev den tågen for god,
hvis ikke, da blev den nok tågen til Indtcrgt, men regnedes ikke ind i den
Sum, som skulde udredes. Paa den Maade kom mangen en til at betale
en heel Mcengde Penge, fsrrnd han kunde fyldrstgjore Forvalteren
De ncermere Omstcrndighrder ved Gudrods Tsd beskrives noget for
skjclligt. Gnglingasagas Beretning, der stotter sig til indenlandske Sagn og
Thjodolfs Vnglingatal, maa vistnok verre den paalideligste, ligesom den er
den omstcrndeligste, og tillige meddeler Oplysning om hans sidste Vedrifter
i Hjemmet. Den lyder saaledes °): Da hans fsrste Hustru Alfhild var
dod, sendte han sine Mcrnd vester til Kong Harald den granraude paa Ag
der for i hans Navn at bejle til dennes Datter Aasa; men Harald sagde
nej, og Sendemcrndene droge tilbage og fortalte Kongen, hvorledes deres
Wrende var lobet af. En Stund efter satte Gudrsd Skibe i So, drog
med en stor Styrke ud paa Agder, kom uventet til Kong Haralds Gaard og
gjorde Landgang. Da Harald blev var, at en Hcer var kommen paa Gaar
den, gik han ud med den Styrke, han havde, og gav sig i Kamp. Men Folke
monen var for stor; Harald faldt med sin Son Gyrd, og Gudrod gjorde et
stort Bytte; han forte ogsaa Aasa med sig, og holdt Bryllup med hende.
De havde en Son ved Navn Halfdan. Da han var et Aar gammel, drog
!) Einhards Annaler hos, Pertz. I. 197, 498. Einhard, Karl. den Stores Liv,
Cap. 14. Pertz. 11. 450. Enhard af Fulda, Pertz. I. 354, 355. Regino,
hos Pertz. I. 564, 565, Chron. Moissiac. hos Pertz. 11. 258.
’) Saro, Bde 8., S. 437, 438.
’) Vnglingasaga, Cap. 54.
25*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
