Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402 Halfdan Svarte.
(Msvellir) ncrvnt som fcelles Thingplads for den oplandske Thingforening
i dens videste Udstrcekning ; saa meget mere maa den have varet det, da
Foreningen talte farre Fylker. Dette Thing paa Eid eller Eidsvold kaldte
man Eidsivathing, og den Lov, der gjaldt for de Fylker, der vare firlles
om Gidsivathinget, Eidsiva-Lov At Fylkesforeningen allerede lcenge fsr
Halfdan Svartes Tid havde en saadan fcelles Eidsiva-Lov, kan ikke betviv
les, og denne Lov eller disse Retsvedtcegter have naturligviis de Raumer,
der gjorde sig til Herrer over Alfheime, Raumarike, Hadafylke, Vestfold og
Grenland vedblevrt at felge og saaledes indftrt i disse Landskaber. Men
vi have seet, hvorledes disse sydligere Landskaber snart vare forenede med
de nordligere, snart vare adskilte fra dem, hvorledes Fylkeskongerne her som
oftest stode fiendtlige imud hinanden, og hvorledes Danrvceldet desuden i
den allersydligste Deel stundom gjorde sig gjeldende. Det lykkedes fsrst
Halfdan Svarte at forene alle disse Landskaber med hinanden. Det maatte
verre ham magtpaaliggende, saa vidt det lod sig gjsre, at forene dem til et
organist Heelt. Derved vilde ikke alene hans Magt iog for sig tiltage,
men det var ogsaa den eneste Maade, hvorved hans Riges Uafhcengighed af
de danske eller svenske Overkonger kunde sikkres. Men til en saadan orga
nisk Forening udfordredes ferst og fremst Fcellesskab i Lovgivning og Thing,
eller hvad man kunde kalde en politisk Amalgamation. Nu finde vi lige fra
de forste Tider, hvor Norges Lovgivning omtales, kun tre Hovedlove ncevnte,
x) Om Oprindelsen til Navnet Eibsivar er tnan ikke ganske paa det Rene. Da
det synes at staa i gorbinbelfe med Distriktets Navn Eifc, og da man tiUtge
ftnber den ovenanfsrte Form Sefslog (Olafs Saga helga, udg. af Keyser og
Unger Cap. 31), synes det at ligge ncermest at twnke sig Sef beflcegtet med
Bis> Slcrgtffab og 8e«, Frcrnde, saa at altsaa Bel«wss flulde vcere Staldb-
redrenes Lov", og Eilbsivar Eids-Fcellerne, Eids-Foreningen". Denne Me-
ning hyldes ogfaa af Olafssagas Udgivere, fe S. 106. I alle Haandjkrifter
af den nyere Eidsiva-Lov findes Navnet strevet Li^Biv»Z>in^. Men i Kon-
gesagaerne sinder man Heifcsævislog, Hei%sævisf)ing (Snorre, Haak. G.» ©..
Cap. 11, Olaf H. S. 6ap. 120, i gornm. S. dap. 109., Sigurd lors. S.
<sap. 31, 32). Dette Navn synes at Deere udledet af Heib og Sævi, der er af-
ledet af Sær, Se, og bruges i Sammensetninger, som grunnsævi, et Sted
hvor Våndet er grunbt. Ordet heib maatte man, hvis det ikke ligefrem kan
ansees for urigtigt strevet, antage for et gammelt digterisk Ord for Kostbar-
tieber, @ulb o. a. d. Nu fortcrlles der i Historia Norvegiæ gol. 2 b., at
tormen etsteds tnbef)olber ©ulbfonbj dette Sted kan alene vcere ved Eidsvold,
hvor der, som bekjendt, ogsaa i nyere Tider har vceret sundet ©ulb. Heilbsævi
kunde saaledes forklares det guldholdige Sted i Ssen eller Elven". Imid-
lertid smager dog dette Navn sterkt af en uheldig Lyst til at ville etymologi-
sere, opstaaet hos en senere Afstriver. Eidsivathings-Lovbsgerne selv blive her
stedse ben bedste Autoritet. Et andet er, at Bel og Biv»r maastee kunne
have en fra vor oven opstillede Formodning forskjellig Betydning. Sef kan
betyde Siv", og Lidsivi kunde maastee vare det sivbevoxte Sted paa Eid".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
