Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404 Halfdan Svarte.
dres, at Raumarike paa Halfdans Tid endnu ikke strakte sig lcrngere end
til Glommen. Hvad der laa ostcnfor denne, tilhsrte Alfheime, og stod un
der Kong Gandalf. Heller ikke kan Halfdan have forsogt paa at drage det
fjerntliggende Sogn md i Foreningen. Han bortforlenede det, som man seer,
til Atle Jarl, og har neppe befattet sig mere dermed end at modtage den
aarlige Skat. Den Teel as Agder, som Halfdan ved sin Tiltredelse skal
have besiddet, kan vistnok heller ikke verre dragen under Gidsivathinget ; det
er endog meget uvist, om han virkelig har vedblevrt at bestode den. Hans
egentlige Nige begrcrndsedes saaledes af Gudbrandsdalen og Osterdalen i
Nord, af Glommen og Vermelands Skove i Ost, af Valdres, Haddingdal,
Thelemarken og Agder i Vest, og af Nordssen i Syd. Han var uden
Modsigelse Norges mcrgtigste Konge.
Vi kjende forresten lidet til de Begiveuheder, der foregik under Half
dans Regjering. Der er et Sagn om at Herjedalen paa denne Tid stal
verre bleven bebygget af hans Merkesmand HerjulfHornbrjot. Denne, heder
det, havde paadraget sig hans Vrede ’), og flygtede til Sviakongen Anund,
hvor han blev vel modtagen og opholdt sig en Stund, indtil han ogsaa nsd
sagedes til at fiygte derfra fordi han havde forfsrt Kongens Framdkone
Helga. Han og Helga tyede atter tilbage til Norge, og nedsatte sig i en
ode Dal, den samme, der siden kaldtes Herjedalen (Nei-M^glr). Fra dem
nedstammede i Bde Led en LjotTagsssn, der var den ftrste, som lod bygge
Kirke i Herjedalen Dette Sagn lader vistnok til at vcere meget gam
melt, og en Herjulf Hornbrjot, hvis Ssnnessn Thrase nedsatte sig paa Is
land, omtales virkelig i Landnama. Men da Herjedalen sjensynligt har
faaet sit Navn af Elven Herja eller Herjaa, der gjennemstrsmmer den,
synes Sagnet kun at have sin Oprindelft fra den tilfeldige Lighed mellem
Herjaa og Herjulf
desuagtet oprindeligt Eidsivathingsloven. Ved at sammenligne de eneste Lev-
ninger, vi have tilbage af de aldre Eidsivathings- og Borgarthings-Lcve, nemlig
Christenretterne, med hinanden, finde vi Overensstemmelse i alt det vcesent-
lige, og de ncerme sig til hinanden langt mere end til Gulathings- eller Fro-
stathings-Christenretterne eller disse til hinanden indbyrdes. Den gautskelnd-
virkning viser sig ogsaa temmelig kj endeligt i dem, iscer med Hensyn til Valget
af enkelte Ord og Talemaader.
i) Et Sagn, der dog mangler Hjemmel i de nu existerende Oldstrifter, beretter
at Herjulf havde faaet Navnet Hornbrjot, fordi han havde dr<ebt en af Kongens
Hirdmcend med et Drikkehorn, og at dette var Anledningen til hans Flugt.
Se Peder Claussens Norges Beskrivelse.
2) Grcrndsetraktat med Sverige af 1268, i Norges gl. Love, 11. S. 487, og i An-
naler for nordisk Oldkyndighed 1844—45 S. 147.
2) I vore Kongesagaer, f. Er. Sverres Saga Cap. 12, kaldes Herjedalen altid
endog Ner6»lil. Navnet UorMssalr findes aldrig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
