Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422 Vikingetog.
Kejserens Narmelse skyndte de sig bort. Kejseren foretog nu en alvorlig
Underssgelse af Kysivogternes Fcerd. Det viste sig, at flere af Friserne
havde viist sig ulydige, (rimeligviis havde de spillet under Dcrkke med Nord
mcendene) og saavel de gejstlige som verdslige Herrer fik derfor streng Be
faling at holde dem til Lydighed, ligesom der ogsaa blev givet Befaling til
at have en Flaade i Beredskab ).
Imidlertid havde den gamle Kejser deelt Landene mrllem sine Ssnner,
og Hlothar havde foruden Italien faaet det meste af hvad der laa esienfor
Maas, saaledes ogsaa Frisland. Der var altsaa, som man skulde formode,
ikke lcrnger nogen Grund forhaanden for Nordmccndene til at herje her.
Med Kong Erik i Ssndrrjylland var der sluttet Fred. Da dsde den
gamle Kejser i’Aaret 840, og strar udbrsde de gamle Stridigheder mellem
hans Ssnner med fordoblet Hidsighed. Og nu, heder det i en gammel
Kronike, forssmtes Kystbevogtningen, Fiendernes Tal forogedes, og Nord»
moendenes, Danernes og Briternes Mcengde vorede til det utallige; de
Christne bleve paa alle Kanter hjemsogte med Plyndring, Mord og Vrand
En af Kejser Hlothars fsrste Foretagender var at give de saakaldte Laz
zer blandt Saxerne Frihed til at vende tilbage til Hedendommen, imod at
folge hans Banner, og at overlade Kong Harald, der havdr tilfojet Niget
saa megen Skade, Walcheren tilligemed de nærliggende Egne i Forlening
(841). Da Chronisten, som fortcrller dette, beklager, at Hedninger og For
ftlgere af Christendommen paa denne Maade bleve foretrukne for Christne,
maa man formode, at Harald er falden tilbage igjen til Hedendommen. Hans
Overgang til Christendommen havde neppe heller vceret oprigtig. Han
ncrvnes allersidst i Aaret 842 blandt en Dccl Befalingsmcrnd, Hlothar es
ter Slaget ved Fontenai havde efterladt ved Mostlen, for at formene hans
Vrsdre Overgangen, hvilket dog ikke lykkedes dem, da de ved Gfterretningen
om at Ludvig og Karl ncrrmede sig, flygtede forskrekkede bort At Har
ald havde nogen Dccl i det skrekkelige Overfald paa Hamburg, som oven
for (S. 375) er omtalt, synes ikke rimeligt. Dette udgik, som man ved
Sammenligning af de forskjellige Beretninger kan skjsnne, fra den Flaa
de, Kong Erik havde sendt opad Elben mod Kong Ludvig, og Harald var
rimeligviis paa den Tid allerede dsd.
Vi have seet at Kong Erik mod Slutningen af sin Regjeringstid traadte
i et mere venskabeligt Forhoid til Frankerne, straffede selv de fra Plyn
dringstog hjemvendende Vikinger, og lod sig endelig ved Ansgars Bestrcebel
!) Prudentius af Troyes, hos Pertz. I. p. 431, 432. Fulda-Annalerne, Pertz.
I. 364.
*) Chron. monast. Besuensis, Duellene, Scr. rer. Nordm. p. 22.
3) Prudentius af Troyes, hos Pertz. I. 437, 438.
<) Nithard, llist. l. 111. Pertz. 11. p. 697.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
