Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424 Vikingeto^.
men endelig, ester at have opnaaet dette, med fornyet Kraft og Held har
hjemssgt Frisland. Ten anden Frcrnde af Kong Erik, der tilligemed Rs
rek foruroligede ham i Aaret 850, kan neppe have vcrrtt nogen anden end
Gudrod (Godfrid) Haralds Ssn, om hvem det udtrykkeligt heder at han
fem Aar senere (855) ester Erik den celdres Dsd, i Forbindelse med Nsrek
drog tilbage til sit Fcrdreland for at komme i Besiddelse af Riget, men
maatte tillige med ham vende lilbage til Frisland med uforrettet Sag, da
de ej fandt nogen Bistand Gudrsd gjorde ogsaa et Tog opad Schelde
floden, hvorfra Hlothar og Karl med forenede Krcefter ssgte at drive ham
tilbage, men forgjceves. De bleve nedte til at indgaa Forlig med ham, og
give ham et Stykke Land i Forlening (853) -).
Flandern og Frisland var ikke det eneste Sted, hvor Nordmcendene
satte sig fast. De havde paa denne Tid allerede skaffet sig Fodfcrste ved
Mundingen af de fleste betydelige Floder i Frankrige. Fra 843 af synes
en Afteling af dem at have taget fast Ophold ved Loireflodens Munding.
Ester at have herjet Byen Nantes og drcrbt Biskoppen og mange Prester foru
den enMcengdeLcegfolk af begge Kjsn, plyndrcde de de nedre Egne afAqui-.
tanten; endelig, heder det, floge de sig ned paa en O, forte Huse derover
fra Fastlandet og besluttede at overvintre her, som om de vilde blive der
for bestandig Denne Oer rimeligviis den fsr omtalle Her eller Noir
moutier, hvor de allende tidligere havde vceret. Disse Nordmamd kaldes
ien paalidelig Krsnike udtrykkeligt «Vestfoldinger" de have saaledes enten
vcrret fra Vestfold, eller de have staaet under vestfoldske Kongessnners An
fsrsel. En anden Afdeling hjemstgte Gironden og gik lige op til Toulouse.
Derfra droge de til Nordspanirn og angrebe Galicien, hvis Indbyggere dog
forsvarede sig tappert og dreve dem tilbage med stort Tab. En Dccl af dem
vendte nu tilbage til Bordeaux, som de herjede; andre forsegle sin Lykke i
de sydligere Dele af Spanien og sejlede opad Guadalquivir til Sevilla, som
de belejrede i Dage. Ester et blodigt Slag mod Maurerne droge de til
Cadi; og andre Steder, stjcrndende og brcendende hvor de kom frem; ende
lig vendte de tilbage til Sevilla, og kcrmpede paany en heel Dag med Mau
rerne, der mistede en Mcrngde Folk. Ved Esterretningen herom samlede
den mauriske Emir Abdorrahman en stor Herr, og nsdte ester en lang og
’) Prudentius af Troyes, Pertz. I. 449.
’) Prudentius af Troyes, Pertz. I. 447, 448. Nogle have antaget, at det var
Normandie, som Gudrsd fik, og at saaledes Nordnmndene allerede paa denne
Tid stulde have begyndt at nedscttte sig der. Rimeligere er det dog, at han
har faaet et Len narmere Frisland, maaffee ved Schelden.
’) Prudentius af Troyes, Pertz. I. p. 439, 440. ciilvn. Hluu. 8.
Duchene, Ber. rer. Norm. p. 20.
) ckrun. .^uit. P^tz. 11. p. 253.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
