Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
433
Ragnar. Uasgeir. Veland.
satte Livet til. Han selv skal efter Hjemkomsten have rost sig for Kong
Erik as sine Vedrifter, men pludselig vcere betagen as de frygteligste Smer.
ter, hvoraf han ynkeligt dsde Det er ovenfor omtalt, hvorledes en
Nordmannawvding ved Navn Ragnar dode, slagen med Blindhed og under
de stsrstc Lidelser, efter Voldshandlingen i St. Gommars Kirke i Lier
836 Man fristes til at antage, at det er den samme Ragnar, sum paa
begge Steder er meent, men da den Beretning, der lader ham herje Paris,
er den celdste, maa man give den Fortrinet. Usandsynligt er det ikke, at
denne Ragnar as vore Forfcrdre kan have virret forverlet med Ragnar Lod
brok, og at flere af de Bedrifter, Kraakumaal tillcrgger denne, ere udfsrte
af ham. Muligt, at han har vceret de yngre Lodbroks-Ssnners Fader,
men med Vished lader sig naturligviis intet sige derom.
Vlandt Seine-Nordmannernes Anfsrere ncevnes i paalidelige Kilder
ogsaa en vis Aasgeir. lAaretß4l sejlede han op ad Seinen, opbrcrndte
Nouen, og derpaa Klosteret lumwges. Klosteret Fontenelle lsskjobte sig fta
Odelceggelsen med 6 Pund og Munkene fta St. Denys kjsbte endeel Fanger
tildage fur 26 Pund. Da den kongelige Befalingsmand Wulfhard ncermede
sig med en Har, trak de sig tilbage uden at vove noget Slag. Ti Aar
senere viste Aasgeir sig atter i Seinen, ester at han, som det fortcrlles, i
41 Aar havde herjet den hele Kyst mellem Seinen og Bordeaux. Han
opbrcendte Klosteret Fontenelle, og lagde siden Veauvais i Aske ; paa Tilba
gevejen blev han angreben af Frankerne, og tabte ikke faa Fulk, men han
ssgte Skjul i Skovene og undkom saaledes om Natten til Skibene. Han
havde opholdt sig i Seine-Egnene fta 13de Oktober 851 til 5 Juni 852.
Derpaa drog han belcesset med Bytte tilbage til Bordeaux. Slig Odelwg
gelse, tilfsjes der, havde man endnu ikke seet ved Seinen ’). Hovdingen
for de Daner ved Somme, der i Aaret 861 lovede at forjage Nordmcen
dene fra Oissel, men da de ikke strax fik den betingede Sum udbetalt, gjorde
et lidet Tog til England, hed Veland. Ta han kom tilbage, sluttede han,
som vi have feet, et Forbund med dem, han skulde forjage; han forblev
Vinteren over ved Seinen, og hans Son tog sin Bolig i Klosteret St.
Maur les Fosses. Karl den skåldede var imidlertid i Burgund, fordi han
tcrnkte paa at underkaste sig Provence. Men Efterretningen om Fiendens
Fremgang ved Seinen kaldte ham tilbage. Han sammenkaldte sine Krigs
mcrnd til Senlis, og deelte dem i tre Afoelinger, hvoraf den ene skulde be
!) 6e mirae. 8. 6erm. i Mabillons 88. Len. IV. 108. rr»3M.
6e Norm. hos Duchsne 11. p. 656. kunt. Pertz 11. 302.
°) Se ovenfor S. 421.
’) Chron. Font. Pertz 11. p. 301—305. 2Caégeir folbeé her deels Oscheri, deels
NttZeii.
Munch. Det norsie Folks Historie. /. 2"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
