- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
436

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

436 Vikingetog.
9. Vikingetog til Irland og Skotland. Norske Niger paa Irland.
Imidlertid havde ogsaa de britiske Oer paany, og gjentagne Gange,
vcrret hjemftgte. Dog begyndte ikke Wikingernes Angreb paa England selv
at blive ret folelige eller overvceldende, forend imod Midten af det 9de
Aarhundrede, da Lodbroksssnnerne under uherte Grusomheder oprettede det
danske Nige i Ost-England. For den Tid synes Vikingerne fornemmelig
at have sogt Irland og de nærliggende Smaa-Oer. Aarsagen til, at de
saaledes paa en vis Maade gik England forbi, var vel iscrr den, at det
maatte verre dem meget lettere at faa Bugt med de raa og haldvilde Irer,
end med de civiliserede og endnu i Vegyndelsen af det 9de Aarhundrede
temmelig stridbare Angelsarer. Tertit kom, at de Vikinger, som hjemftgte
Irland, fornemmelig — ester hvad man af de gamle Beretninger derom
maa slutte — vare Nordmcrnd, der kom umiddelbart fra Norge selv. Og
den naturlige Vej maatte for Nordmcrndene, naar de,fsrst havde lcert Ir
lands Beliggenhed at kjende, blive nordenom Skotland. Vi have seet, at
Nordmcendene allerede for 825 havde sundet Fcerserne og Hetland ’). Es
ter denne sidste Ogruppe rettede man senere Kursen til Grsnland og rime
ligviis til Island. Ester den havde man sandsynligviis allerede lcenge rettet
Kursen til Irland. Thi et Dogns Sejlads med gunstig Vind lige i Vest
bragte et Skib fra det sydvestlige Norge saa langt, at man ojnede Hetland.
Derfra kundl- man see Orkno; fra Orkns saa man Skotlands Kyst, og
denne behsvede man kun at fslge mod Vest og Sydvest, for at komme md
mellem Syderoerne og naa Irland. Det nordlige Skotland, isar den Teel
deraf, som ligger vestenfor Orknserne, indeholdt lidet, der kunde friste vore
Forfcedre til at gjsre Landgang her. Vilde Klipper og sde Strande, med
faa Spor af Befolkning, msde endnu Ojet paa disse Kanter, og maa for
tusinde Aar tilbage have hast et endnu mindre indbydende Udseende. Det
er derfor let at forståa, hvorledes vore Forfcedre i Fsrstningen , inden de
fra Irland af havde lcert Skotland bedre at kjende, ilede dets barske Kyster
forbi, for desto snarere at naa Erins gronne, frugtbare Strand, hvor et
rigt og forholdsviis let Bytte ventede dem. Paa denne Maade kom de slet
ikke i Bersrelse med England, og i Fsrstningen ogsaa saare lidet med Skot
land. Vi finde ogsaa faa Angreb af nordiske Vikinger paa de mere befol
kede Dele af Skotland ftrend henimot» Midten af det 9de Aarhundrede, og
selv disse faa Angreb synes meest at verre udgangne sra dem, der allerede
havde faaet Fodfcrste i England og Irland.
I de irske Annaler forekommer Bencrvnelsen Nordmcend" kun meget
sjcelden. Det scrdvanlige er, at Vikingerne enten kaldes I^ckwnnocl,, d. e.
l) Se ovfr. S. 48.
’) Grsnlands hist. Mindesmerker, 3die Dccl S. 212. Landnama I. <.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0464.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free