Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
447
Opdagclse af Island.
at han blandt andet sagde, at der dryppede Smor af hvert Stråa i Lan
det. Deraf blev han kaldet Thorolf Smsr
Island havde dog ikke vcrret ganske ukjendt. Dicuil, den ovenfor om
talte irske Munk, fortcrllrr i sit Skrift, at nogle irske Gejstlige omtrent vrd
795 fortalte ham, at de fra Iste Februar til Iste August havde opholdt sig
paa en O, de antoge for Thule, hvor Solen ved Sommrrsolhvervs Tid om
Natten kun ligrsoin skjulte sig lidt bag en liden Bakke, men hvor der for
resten paa den Tid var ganske lyst; man kunde derfra, tilfojes der, ved een
Dags Sejlads naa det sammrnfrosne Hav Der er intet Land, hvovpaa
disse Angivelser passe, uden Island. Og virkelig ncrvnrs det udtrykkeligt
i vore Oldskrifter, at Islands fsrste norske Nybyggere paa et Par Sttder
paa Ostkanten af Landet fandt irske Bsger, Vjclder, Krumstave og andre
Gjcnstande, hvoraf man kunde slutte at de havde tilhort irske Gcjstlige, hvilke
Nordmcendene kaldte Paper Are Frode siger endog, at disse Mcrnd
vedbleve at bo paa Island lige indtil Landet bebyggedrs af Nordmcrndene,
og at de forlode det, for ej at leve sammen med Hedninger
ll). Vitinattoa til England i fsrstc Halvdccl af 9de Aarhundrcde.
Krigs- og Erobrings-Togene til Frisland, det frankiske Niges Kyster,
og lcrnger sydefter, udgik, som vi have seet, fornemmelig fra de i Sonder
jylland bosatte Nordmcrnd. Togene til Irland udgik, ester hvad man maa
formode, for storste Delen umiddelbart fra Norge. Men Hovedmassen af
de Nordboer, der hjemssgte England, bestod, ester hvad man tydeligt kan ste,
») Landn. I. 2. Tryggv. Saga Cap. 115. Aartt, da Island opdagedes,
kjendes ikke nejagtigt; det maa have faldet mellem 860 og 87l), siden Are
frode (Islendingabok C. 1) scrtter dets fsrste Bebyggelse til 870. Landn. op-
regnervistnok (I. i.), endeel samtidige europcrlste Fyrster, paa hvis Regjerings-
tid Island fandtes og bebyggedes", men disse Angivelser grunde sig natur-
ligvils paa senere Beregninger, og omfatte desuden et lccngere Tidsrum. De
ncevnte Fyrster ere: Pave Hadrian I. (867—872) og hans Efterfslger Johan-
nes Vlll. (872-882); de byzantinske Kejsere Leo Yl. (886—9N) og Aleran-
der (886-912); Harald Haarfagre (dsd ester 930) i Norge, Erik Elmundsssn
i Sverige og hans Son og Efterfolger Bjsrn (der levede hen i det 10de
Uarhundrede), Gorm den gamle i Danmark (dsd henved 93’,), Alfred (872—
901) og hans Son Edvard (901—925) i England, Kjarva! (858—888) paa
Irland, og Sigurd Jarl (omkring 880) paa Orkns. Man synes dog heraf
idetmindste at kunne stutte at Island ej op dagedes fer Aaret 667, i hvilket
Hadrian I blev Pave. Og da dets Bebyggelse paabegyndtes ved 870 eller se-
nest 874, maa Opdagelsen saaledes falde lidt for 870.
’) Dicuilus, de mens. orbis terræ, cd. Letronue, p. 38.
’) Lantm»ma, Prolog.
Islendingabok Cap. 1<
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
