Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
449
Tog til England.
var den samme Flaade, der indfandt sig paa forskjellige Kanter as Landet l).
Usandsynligt er det ikke, at denne Flaade er den samme, som i Aarene 832
og 835 gjestede Aquitanien ; dog kan man intet med Vished vide derom.
Og heel sandsynligt er det ogsaa, at hiint Angrcb paa Lindesigg 838 er det
samme, som det i Kraakumaal omtalte Angreb paa Lindessre, der tillcrgges
Ragnar Lodbrok ; det er i alle Fald et merkeligt Sammentrcef, at et saa
dant Angreb paa Lindesigg ncevnes ved 838, medens hiint Angreb paa Ir
land, hvorved Kong Målbrigda ncevnes, og som ligeledes synes at vcere en
as de Bedrifter, Sagnet har tillagt Ragnar, efter de irske Annaler fandt
Sted i 830 eller 83 l. Man synes heraf med Bestemthed at kunne slutte, at
de Bedrifter i Vesten, som de yngre norske og danske Sagn tillagde Rag
nar, have sundet Sted mellem Aarene 830 og 850, og at idetmindste flere
as dem virkelig ere udfsrte as en Mand, der med Hensyn til Tiden kunde
verre de yngre Lodbrokssenners Fader.
Ter omtales en betydelig Sejr, Indbyggerne as Sommerstt og Dor
set i Aaret 845 vandt over Vikingerne ved Mundingen af Parret °) ißri
stolfjorden, uden at man dog kan blive klog paa, om dette var de samme
Vikinger, der nu i flere Aar hadde foruroliget Landet. Den engelske Nation
synes nu for en Stund at have opmandet sig. I Aaret 851 sejrede De
vonshire-Mcrndene over Vikingerne ved Wicganbcorg (Wemburg),, og Kong
Wdhelstan vandt en Sssejr over dem ved Sandwic (Sandwich) i Kent,
hvorved de mistede ni Skive Men desuagtet kunde Gnglcrnderne ej lam
ger faa Vugt med dem. D^res Antal synes at have tiltaget i det utro
lige. I Aaret 851, det samme, hvori Bitingerne havde lidt hine tyende
Nederlag, holdt de sig dog for forste Gang Vinteren over paa Ven Tenet,
og endnu samme Aar kom en Flaade af halvfjerdehundrede Skibe md i
Temscn; Bescrtningen gjorde Landgang, stormede Canterbury og London,
drev Beorhtulf, Myrkernes Konge, paa Flugten, og drog syd til Sudrige.
Her kom Wdhelwulf, Konge i Wessex og hans Son Wdhelvald dem imsde
med en Herr, stred med dem ved (Ockley), og, som det heder, fceldte det
stsrste Antal af Hedninger, vi endnu have hsrt tale om til den Dag i Dag"
To Aar efter vandt Indbyggerne i Kent og Surrey en ny Sejr over
i) For det fsrste tales der baade i 833, 837 og 840 om en Flaade paa 35 eller
34 Skive; derncrst bruges Udtrykket ,,H«ren" (»: Vikingehoeren) som om det
var een og samme Hcrr, hvorom der ovrralt var Spsrgsmaal.
!) Lindesigg maatte paa £)lbn. lyde Lindisey ; nu kunde man meget let tcrnke
sig I^indize^ og I^in^ize^li forvellede.
3) (Sgentltg Pedridanmii^e, som Stedet kaldes i Chron. Sax. p. 346.
4) Chron. Sax. i Mon. hist. Brit. p. 346.
’) Sammesteds p. 346, 347.
Munch. De» norsse Folks Historie, l. 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
