Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452 ikingetog.
paa saadan Svig og Trolsshed, som den, der betegnede hine frankiske Kon
gers Krige. Vore Sagaer have ikke efterladt os mange Beretninger om
enkelte Krigeres Fcrrd fra Vikingetidens fsrste Periode, men desto flere
Oplysninger om Maaden, hvorpaa Vikingelivet i Almindelighed yttrede sig;
og disse Oplysninger lcegge noksom for Dagen, at Vikingetogene i det Hele
taget udfsrtes med en for hine Tider sjceldrn og med Hensyn til Togenes
Ojemed merkelig Mrlighed og Humanitet. Sandt er det, at man fra et
mere civiliseret Standpunkt paa en vis Maade kunde betragte det hele Vi
kingevcesen som et Brud paa Humaniteten. Men fra dette Standpunkt er
man ej berettiget til at betragte det. Man maa engang for alle gaa ud fra,
at Vikingefcerdenes Retmcrssighed, Hcederlighed, ja endog Nodvendighed an
saaes som det Givne, hvorom det ej engang faldt Nogen md at ncere Tvivl
eller anstille Betragtninger. Det var egentlig den samme Grundanskuelse af
Forholdene, der her gjorde sig gjeldende, som den, der sidenefter gjenncm
hele Middelalderen og langt md i den nyere Tid blandt alle germaniske eller
med germaniske Elementer blandede Nationer gjorde Krigerhaandverket til
den hcederligste og den fornemste Samfunnsklasse ncrrmest tilhørende Sysftl.
Og just fordi Vikingefcerden anftaes for hcederlig, og det betragtedes som en
Wressag for den hsjbyrdige Wgling at have indlagt sig Bersmmelse og
samlet sig Skatte paa Vikingetog, just derfor fortes disse i Almindelighed
paa en hcrderlig Maade. Vi h.wc ovenfor (S. 303) omtalt de Love, Kong
Half og Halfsrekkerne bavde vedlaget. Gr det end muligt, ja endog sand
synligt, at disse Vedtcrgter tilhsre den senere romantiske Udsmykning af
Sagnet, vise de dog, hvilken Aand der i Almindelighed var raadende hos
de bedre af Bitingerne. Ej alene rober Bestemmelsen om Sverdets Korthed
en ridderlig Kjoekhed og Modbydelighed for at skaffe sig nogen ucrrlig
Fordeel ligeover for Fienden; men Forbudet mod at hcertage Kvinder eller
Born rober endog en bestemt Strcrben efter Humanitet. I Orvarodds Saga
fortcrlles endog, umiskjendeligt efter gamle Sagn, at Hjalmar den bugstore
ved at slutte Staldbroderskab med Odd opstillede som Betingelse, at denne
skulde folge hans Vikingelove, blandt hvilke den Bestemmelse forekom, at
man aldrig skulde spist raat Kjod, aldrig plyndre Kjobmcend eller Vsnder,
uden forsaavidt man i yderste Nsd trcrngte til Strandhugg, aldrig at plyndre
eller mishandle Kvinder. Og trovcrrdige Beretninger om enkelte Vikingers
Tog, som ere os levnede, og som vi i det selgende komme til at meddele
hver paa sit Sted, vise ogsaa, at^det ferst og fremst var den ridderlige Vi
kings Opgave at opssge andre Vikinger for at maale sig med dem. Der gi
ves Erempler paa, at ved stig Kamp den af Parterne, som havde Overmag
ten af Folk eller Skibe, undlod at benytte sig deraf, men kun brugte saa
stor en Styrke, som svarede til Modstanderens, medens den svrige Dccl ej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
