Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
461
Oplandene og Vingulmark undertvungne.
len, der skal have faaet sit Navn ester Kong Hake. Gandalf var imidlertid
kommen til Vestfold. Men Guthorm og Harald ilede tilbage for at mode
ham, og levende ham et Slag, hvorved han tabte Størstedelen af sin Herr
og maatte slygte hjem til sit Rige.
Ved Gfterretningen herom skjsnnede Eysteins Ssnner paa Hldemarken,
at de med det forste kunde vente at blive angrebne as Harald. Te aftalte
derfor en Sammenkomst paa Ringsaker med Hsgne Kaaresen og Gudbrand
Herse i Gudbrandsdalen, for at raadslaa om hvad der var at foretage ill
fcelles Forsvar. Men imidlertid havde Harald og Guthorm samlet alle de
Folk, de kunde overkomme, og skyndte sig med denne Herr i al Stilhed
gjennem Skovegne lige til Hedemarken, hvor de kom aldeles uforvarende
over hine fire Hovdinger, ftrend Sammenkomsten endnu var til Ende. Te
udsatte Vagtmcrnd bleve dem ej var, forend de vare komne paa Gaarden og
havde omringet de Stuer, hvor Hegne og Gudbrand sov. Disse Stuer
satte de Ild paa, saa at Gudbrand og Hsgne brandt inde; Eysteins Son
ner derimod kom ud med sine Mcrnd og forftarede sig en Stund. Enden
blev dog, at de begge faldt. Efter disse fire Hovdingers Fald underkastede
Harald sig nu ved sin Morbroder Guthorms Hjelp Ringerike og Hadeland,
Thoten og Hedemarken, Gudbrandsdalen og Naumarike, og den nordre Teel
af Vingulmark. Af disse Landskaber var Gudbrandsdalen en ny Erhver
velse; de ovrige havde ogsaa tilhsrt hans Fader Halfdan. Guthorm og
Harald vendte nu sine Vaaben mod Gandalf, med hvem de holdt flere Slag.
I drt sidste af dem faldt han, og Harald underkastede sig nu hele Riget
lige til Glommen
13. Haralds Erobrinasplaner.
Harald beherskede nu allerede et stsrre Rige, end hans Fader havde
hast. Stsrstedelen af det nuværende Christiania Stift var ham underkastet.
Terforuden var han Herre over Sogn, hvis Bestyrelse han fremdeles over
loo til Atle Jarl. Han var den mcrgtigste af alle Konger i Norge, og
ingen af dem kunde endog paa langt ncrr maale sig med ham. Tet er der
for i og for sig selv heel naturligt, at den Beslutning, at underlcrgge sig
alle de ovrige Fylker i Landet nu maatte komme til Modenhed hos ham,
iscrr da dette var Erobringernes Tid, og i Grunden enhver Konge, saa ofte
der gaves Lejlighed dertil, ssgte at udvide sit Rige paa Naboernes Bekost
ning. Man maa ogsaa antage, at den svenske Kong Erik EimundMns
l) Snorre Sturlassn, Harald Haarf. S. Cap. l, 2. Flatsbogen om Harald
Haarf. Cap. I, 2. Det heder her, at Harald underkastede sig Landet lige til
Gaut-Elven, hvilket dog ikke er sandfynligt; derimod er det nok rimeligt, at
Harald har underkastet sig Landet til Svinesund, se nedenfor S. 464.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
