Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
467
Feudalforfatning.
Lehn, og mod en Afgift; deres Adkomst dertil udlededes ikke lcrnger fra
deres egen nrdarvede Ret, men fra den kongelige Forlening eller saakaldte
Velgjerning (boneticium). Med andre Ord, det faldt af sig selv, at den
gamle Odelsforfatning nu maatte give Plads for en Feudalforfatning ; at al
Grundbesiddelse herefter ikke lcrngcr hvilede paa Odelsret, men paa Feudal
ret Om vore Oldskrifter end ikke indeholdt noget om saadanne Foran
dringer, kunde man dog allerede paa Forhaand vide, at de havde sundet
Sted. Men der tales udtrykkeligt derom. Overalt, heder det, hvor Harald
gjorde sig til Herre, tilegnede han sig alt Odel, og lod alle Bsnder, baade
de mcrgtige og Smaabsnderne, give sig Landskyld. Han satte en Jarl i
hvert Fylke, som skulde skifte 3ov og Ret, modtage Sakore (alle Boder og
andre af Ssgsmaal flydende kongelige Indtcrgter) og Landskyld; Trediepar
ten heraf skulde Jarlen beholde til at bestride sit Bord og anden Udgift,
thi han var forpligtet til at tjene Kongen i Krig med 60 Hcrrmand paa
sin egen Bekostning, og i Fredstid aarlig bevcrrte Kongen og al hans Hird
i et Gilde (vei^la). Enhver Jarl havde under sig fire eller flere Herser,
af hvilke enhver forlenedes med kongelige Gaarde til en Indtcrgt af 2N
Mark (20 marka veixla), imod den Forpligtelse at tjene Kongen i Krig
med 20 Mcrnd^). Det var altsaa en fuldkommen Lcnsindretning, som ind
fortes. larlerne bleve de egentlige Vasaller, der udovede de kongelige
Rettigheder, og havde saavel den civile som den militcrre Bestyrelse af Fyl
kerne; Herserne bleve Undervasaller (Valvasorer). Disse Titler antoge en
forskjellig Betydning ; de bleve ikke lcenger , som hidtil, arvelige Stands- eller
Vcerdigheds-Betegnelser, men kun Embedstitler. Her tales ogsaa om, at Har
ald paalagde en Nlkstfiat (nof^illli)^), d. e. personlig Skat, hvilket er saa meget
sandsynligere, som vi finde at Nordmanden Thorgist gjorde det samme i Irland.
Det er vistnok bogstaveligt sandt, naar det heder, at Harald i den Grad
havde forsget Paalcrg og Landskyld, at hans Jarler havde stsrre Magt
end Kongerne forhen havde Det er ogsaa let forklarligt, hvad der siges,
at da disse hans Foranstaltninger svurgtes rundt om i Throndhjem, ssgte
mange mcrgtige Mcend til ham, for at blive hans Mcend Men dette
var dog neppe andre end de, som kunde gjsre Regning paa at faa Forle
ninger, eller forovrigt foretrak at ydmyge sig og tåge deres egne Vjendomme
til Len fremfor at forlade Landet. Hos Fleerheden af Folket kunde Feu
dalrettens Indfsrelse ikke andet end vcekke Harme og Mismod, og Historien
i) Se ovenfor S. 132, hvor Forskjellen mellem Odelsret og Feudalret er ud-
fsrligt udviklet.
2) Snorre, Har. Haarf. S. Cap, 6. Flatobogcn om Harald Haarf. Cap. 4.
’) Fagrstinna, Cap. 32.
") Sammesteds.
5) Sammesteds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
