Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
479
Tidsregning.
Vasaller til Deel. Det ligger ogsaa i Sagens Natur, at de egentlige Her
ser i Fylkekongcrnes Tider ikke eller yderst sjcrlden kunde have Forleninaer
udenfor deres egne Odelsgaarde, thi det var forst Harald Haarfagres Erob
ringsret, i Forbindelse med de mange i den Anledning foretagne Utvandrin
ger, der tilvejebragte alle de Besiddelser, med hvilke larlerne og Lendermcrn
dene kunde forlenes. Da man nu desuden hist og her sinder Benevnelsen
«Herse" og Lendermand" brugt eenstydigt kan der ikke vcere nogen Tvivl
om, at det er den samme Klasse af Mcrnd, som dermed have vcrret beteg
nede, men at Hersetitlen, som mindre passende til de nyere Indretninger,
efterhaanden er gaaen af Brug, eller i alle Fald kun har vceret erindret
som en Slcegtstitel, for derved at betegne visse Fsdselsfortrin.
Hvad man iscer maa forundre sig over ved at lcese om disse tidligste
Bedrifter af Harald , er at han ien saa ung Alder kunde fremtrcede paa
den Maade. Thi han skulde jo ved sin Regjeringstiltrcrdelse kun vcere ti
Aar gammel; to Aar ester, altsaa i sit 13de Aar, skulde han have begyndt
sit Tog nordenfjelds, og allerede indcn Vinteren have underkastet sig Thrond
hjem. I det ncrste Aar, hans Alders 14de Aar, skulde han have erobret
Nordmore; i det paafolgende, hans Alders 15de, skulde han have stredet
saa tappert ved Solskel mod Kong Arnvid, og i det nceste Aar, 15 Aar
gammel eller i det 16de, have underlagt sig Firdafytke; i sit 17de Aar skal
han endelig have sikkret sig Haalogaland ved at tåge Brynjulf og Baard i
sin Tjeneste. Her maatte man uvilkaarligt fole sig fristet til at opstille den
Formodning, at Harald ved sin Regjeringstiltrcrdelse har vcrret idetmindste
to til tre Aar crldre end Sagaerne angive, hvilket ogsaa synes at bestyrkes
deraf, at man allerede ester Throndhjems Undertvingelse ikke horer mere om noget
Formynderskab af Hertug Guthorm, men seer Harald handle aldeles paa sin egen
Haand, medens Guthorm maa have begivet sig til sin Forlening i Viken, hvor, som
vi strar skulle ste, hans Ncrrvcrrelse var nsdvendig. Men paa den anden Side er
det, hvad nedenfor skal vises, aldeles vist, at Harald ikke dsde fsrend ester 931
og ligeledes, at Slaget i Hafrsfjorden maa have staaet omtrent 872 medens
!) Se f. Ex. Thord Kolbeinssvns Vise i Olaf Tryggvesss^s S. Cap. 260, sam-
menholdt med Sighvat Skalds Cap. 261; hist kaldes Erling Skjalgssn Herse,
her Lendermand.
2) Are frode siger i sin Islendingabok Cap. 3, at det 60de Aar ester Eadmund
den Helliges Dsd (870) altsaa Aaret 930, var eet eller to Aar for Harald
Haarfagres Dsd.
’) Dette siges deels reent ud i nogle Haandskrifter af Landnama I. 6, og i Olaf
Tryggvesssns Saga Cap. 116, hvor det heder at Ingolf bebyggede Irland
874, to Aar efter Hafrsfjordstaget, deels fslger det af de irske Annalers Ud-
sagn at Oistin eller Thorstein rode blev drcebt 875 (forudsat at de, hvad der
dog synes vist, maa antages for en og samme), thi Thorstems Dsd faldt nogle
Aar ester Hafrsfjordslaget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
