Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482 Harald Haarfagre.
havde gjort mellem ham og Harald ved deres Modtagelse ; du veed jo dog,
sagde han, at M er min Mand. Aake svarede, at han ej var sig bevidst at
have ladet det skotte paa nogen venlig Modtagelse og rigelig Bevertning;
hvad det angaar, at Kong Erik var blrven bevertet i en gammel Stue og
paa gamle Kar, Harald derimod i en ny Stue og paa nye Kar, da var
Aarsagen den, at Erik selv var gammel, Harald derimod ung; men, sagde
han endelig, naar du siger, at jeg er din Mand, da kan man ligesaa godt
sige, at du er min Mand". Da Kongen Horte dette, blev han saa forbit
ret, at han drog sit Sverd og hug Aake ihjel. Derpaa red han bort.
Da Kong Harald skulde ride affted, bsd han sine Mcrnd kalde Aake til ham,
for at han kunde sige ham Farvel; men han var ingensteds at finde; ende
lig fandt de ham drcebt i Skoven, hvor Kong Erik havde redet. Da Har
ald fik dette at vide, raabte han, at Aake Bonde maatte hevnes, og reed med
sine Mcrnd efter Kong Erik. Da denne saa, at Harald forfulgte ham, skyndte
han sig afsted. saa hurtigt han kunde, og Harald ester, indtil Erik kom til
den Skov, der adskiller Vermeland fra Gautland; her vovede ikke Harald
lamger at forfolge ham, men vendte om igjen til Vermeland, som han nu
aldeles underkastede sig, idet han lod Griks Mccnd (det vil sige de Verme
lamdinger, der vare traadte i Eriks Tjeneste) drcrbe, hvor han traf dem.
Dcrpaa drog han tilbage til Raumarike, hvor han opholdt sig en Stund,
og begav sig derfra endnu om Vinteren til Tunsberg, hvor hans Skibe laa.
Istedetfvr, hvad der ellers var det almindelige, at ligge stille om Vinteren,
sejlede han ostover Fjorden, befcrstede sit Herredsmme over Vingulmark, og
sogte ved idelige Angreb at underkaste sig Ranafylke. Gauterne, der sam
lede sig i Flokke for at modtage ham, rammede ud paa Vaaren Pccle ned
i Gaut-Elven, for at hindre Harald fra at sejle op i Landet. Men han lagde
sine Skibe ved Perlene, gjorde derfra Landgang, og herjede paa begge
Sider. Gauterne rede ned med en stor Hcer for at jage ham bort, men han
overvandt dem og trcengte lcenger op i Gautland, idet han fremdeles
herjede paa begge Sider af Elven. Kong Erik havde sat en Gaute ved
Navn Rane, kaldet Rane Gautfie, til Jarl over Nanafylke. Han faldt
i en Trcefning mod Kong Harald, og denne underkastede sig nu uden Hinder
ej alene Ranafylke, men alt, hvad der laa vestenfor Vceneren, tilligemed hele
Vermeland. Ogsaa disse Landskaber sattes under Hertug Guchorms Besty
relse, som tillige fik en Dccl Krigsmcrnd for at kunne forsvare dem, og op
slog sin Bolig i Tunsberg, der fra denne Tid af begynder at omtales som
Kjobstad. Selv drog Kong Harald fsrst til Oplandene, hvor han opholdt
sig en Stund, og endelig over Dovrefjeld tilbage til Throndhjem ’).
Tet bliver altid et Sporgsmaal, om denne Krig med Kong Erik og
’) Snorre, Harald Haarfagres Saga, Cap. 15—48.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
