- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
489

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

489
Thorolf Kveldulfssem.

/
renearv, som Bjargulfs Ejendomme vare komne i Hcrnderne paa en Mand,
der ikke hsrte til Wtten. Thorolf negtede dog at opfylde deres Fordring,
da, som han sagde, baade Brynjulf og Vaard vare saa brave Mcrnd, at de
ej vilde have v<rgret sig ved at efterkomme Fordringen, hvis den havde vceret
retmcrsfig; men de vare jo kun Frillessnner, og havde derfor ej Ret til
nogen Arv. Haarek paastod at deres Moder var lovformeligen kjsbt ved
Mund", og de selv fslgelig egtefsdde. Men Thorolf starede vredt, at det
var saa langt fra at de vare egtefodde, at deres Moder endog var hcerta
gen hjemmefra, med andre Ord, at de vare trcrllebaarne. Med denne Be
sked maatte de drage bort ’).
Da Kong Harald sejlede hjem fra Haalogalandsrejsen, indbsde begge
Vrodrene ham til sig paa Leks. Her var der ikke mange Gjester, Kongen
havde saaledes intet at crrgre sig over; Bevertningen var god, og han selv
i bedste Lune. Haarek vidste nu snildeligen at bringe Thorolfs store Gje
stebud paa Bane, og atter vcrkke Kongens Mistcrnkelighed. Fsrst talte han
i forblommede Udtryk om hvor heldigt det var, at Kongen havde undlebet
den store Fare, som der truede ham, og hvor klogt han havde handlet i at
lade sine Mcrnd gaa bevcrbnede baade Nat og Dag; siden, da Kongen bad.
ham at tale reent ud, sagde han, at Almuen, ked as Kongens trykkende Re
gjering, ventede blot paa en Anfsrer, for at gjere Opstand; at ingen var
bedre stikket dertil end Thorolf, der allerede nersten forte sig op som en
Konge, ja at det allerede var aftalt, at man skulde overfalde og indebrcrnde
Harald ved Gildet hos Thorolf, og at denne skulde blive Konge i Haalo
galands- og Naumdals-Fylkerne; derfor havde han og indrettet en Lade til
Gjestestue, thi han vilde ikke brcrnde sin egen prcrgtige Stue; men Planen
var strandet paa Kongens Forsigtighed og Aarvaageiched, desuden vare Bsn
derne blevne bange, da de saa Kongens prcrgtige og velrustede Skibe. Thor
olf havde da viseligen taget det Naad at anstille sig som om intet var, og
for det forste lade den hele Sag falde. Haarek raadede Kongen til, atter
at tåge Thorolf til sig i Hirden, eller, naar han endelig skulde have For
leninger, da at give ham dem i Fjordene, hvor han bedre kunde holde Oje
med ham, men ikke tillade ham at forblive i det fjerne Haalogaland, hvor
han raadede sig selv; denne Forlening passede sig bedre for maadeholdne og
paalidllige Mcrnd. Kongen blev meget opbragt ved deres Ord, men spurgte
dog kun om de troede at Thorolf nu var hjemme. Te sagde, at han var
dragen nordefter til Sandnes. Dtt kunde altsaa ikke nu nytte Kongen at
opssge ham, men han fortsatte sin Vej sydefter, efter at HM faaet anstcrn
dige Gaver as Hilderides Ssnner ved Afskeden, og tilsagt dem sit Venskab
til Gjengjeld. De skaffede sig siden, mrdens Kongen drog om paa Gjestebud
2) Egils Saga, Cap. 7, 9.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0517.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free