Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Flytning til Verne i Vestertiavet. """
som Vi have seet, Vesterhavets Oer, hvorhen, som ovenfor viist, de norske
Vikinger allerede siden Aarhundredets Vegyndelse plejede at drage paa Tog.
Fwrperne vare allerede for Harald Haarfagres Regjeringstiltrcrdelse bebyg
gede af Grim Kamban. Den sondenfor Fceroerne liggende Ogruppe, som
vore Forfedre, uvist hvorfor, kaldte Hjaltland, (senere Hjatland, Hjet«
land, Hetland, hvilket Navn i skotske og latinske Skrifter urigtigt er gjen
givet ved Shetland), var tilligemed Drknoerne ligeledes et yndet Tilhold
for Vikinger. Tette var cndnu mere Tilfcrldet med de hcebudiske Oer, der
tilligemed Den Man af vore Forfedre tilsammen kaldtes Syderoerne.
Uagtet disse Oer vare befolkede af keltiske Skoter, stode i den ncrrmeste For
bindelse med Irland, og indrholdt, hvad der kunde ansees for Irernes og
Skoternes Nationalhelligdom, Eolumba-Klostret paa Icolmkill, Udgangs
punktet for saa godt som hele Nordeuropas Dannelse, synes det dog, som om
de udvandrede Nordmcrnd aldeles have gjort siss til Herrer her, og da Is
land begyndte at bebygges, var det iscrr fra de paa Syderoerne herskende
Nordmcrnd, at det fik sine ftrste og fornemste Kolonister. Det var, fortcrlle
Kongesagaerne, almindeligt, at de Nordmcend, der ved Harald Haarfagns
Erobringer saa sig nodte til at forlade deres Hjem, sloge sig ned paa Sy
deroerne og de svrige Oer i Vestcrhavet, for derfra hver- Sommer at herje
paa Norge og gjsre Harald saa-megen Skade som muligt ’). Dette Va
sen maa saaledes allerede have taget sin Begyndelse ved Haralds forste Er
obringer. Vi have seet, hvorledes Anund Trcrfod, Thrond mjoksiglande
og Geirmund Heljarskind tyede hid. Vi lcrse om Solve Klove, at han,
fordreven fra sit Fcedrenerige Nordmsre, blev en stor Viking, og herjede ofte
paa Haralds Nige. Han har altsaa efter al Nimelighed vcerct en af de
Vikinger, der sloge sig ned paa Hjaltland, Orknoerne- eller Syderoerne.
Disse Ogrupper havde ogsaa en for slige Herjetog saare heldig Beliggen
het». Gt Par Dages Sejlads med gunstig Vind var tilstrekkelig til at
fsre Vikingen over til Norge, og da det her ej gjaldt at gjore Erobringer,
men kun at gjore Skade og samle Vytte, kunde han allerede verre borte og
i Sikkerhed, forend den kongelige Landvcrrnsmand endnu havde erfaret hans
Ncrrvcerelse.
Narheden af Irland, hvor der allerede var et norskt Rige, maatte
gjore Syderoerne til det forste Hoved-Tilhold for de udvandrede Nordmcrnd.
Historien har opbevaret os Navnene paa enkelte af disse, forsaavidt som de
senere bleve Stamftrdre ftr mcrgtige Slcegter PM Island, og hvad der om
dem berettes, giver os mange ypperlige Vink om Tilstanden og Stemningen
i Norge paa den Tid. Den mcrgtigste og bersmteste af dem alle var den
allerede omtalte Herse fra Sogn, Ketil Flatnes. Han var en Son af
’) Snorre, Harald Haarfagres Saga, Cap. A).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
