Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
505
Kongens Vesterhavstog.
som ligeledes rensedes for Fiender, og endelig til Syderoerne, hvor han
holdt mange Trefninger med Bitingerne, og deels drcrbte, deels forjog dem.
Han hjemssgte ogsaa Skotlands Kyster, og kom lige til Man, hvor Ind
dyggerne, som det fortelles, allerede havde hort at han var i Vente, og der
for havde taget Flugten til Skotland, saa at han fandt Hen tom og ej fik
noget Bytte. Dette Tog er mcrkeligt, fordi de norske Kongers Herre
dømme over de vestlige Ver har sin Oprindelse derfra. Harald nejedes
nemlig ikke alene med at herje disse Der, men han underkastede sig dem.
Han tilegnede sig, heder det i Kongesagaernc, Landene saa langt vester som
ingen af Norges Konger siden den Tid har formaaet. I eet af disse Slag
faldt Ivar, en Son af Ragnvald Msrejarl, der var med ham paa Toget.
Som et Slags Erstatning for Ssnnetabet, gav Harald ham paa Tilbage
rejsen Orktwerne og Hjaltland, og Ragnvald gav dem igjen med Kon
gens Samtykke til sin Broder Sigurd, der var en af Stavns-Kcemprrne
paa Kongens Skib. Harald gav Sigurd larls-Navn, og han blcv tilbage
for at tåge sit nye larledomme i Besiddelse^).
T>e Vikinger, som Harald paa denne Maade havde fordrevet fra Oerne,
maa, efter hvad der ovenfor er viist, for en stor Dccl have hort til den tal
rige Kreds af Ketil Flatnefs Frender og Venner. Det er derfor ikke
sandsynligt, hvad der i flere Sagaer fortelles, at denne af Harald sendtes
til Syderserne for at fordrive de Vikinger, der efter Kongens Tilbagerejse
atter havde sat sig fast der, og at Ketil fsrst efter at have gjort sig til Sy«
dersernes Herre faldt fra, og undlod at betale Kongen Skat. Langt sand
synligere er en anden Beretning, ifolge hvilken Ketil, ligesom saa mange an
dre megtige Nordmend, forlot» Norge og drog til Syderserne, fordi han
vidste at Kongen var ham fiendsk, og fordi han ej var megtig nok til at
gjsre ham Modstand^). Efter al Sandsyolighed har cndog Ketil selv ve
ret en af de Vikinger, som Harald fordrev fra Syderserne, og som efter
Kongens Hjemrejse forftgte at sette sig fast der igjen. Dog synes disse
Forssg at have veret uheldige. Thi da man erfarer, at alle, eller de fleste
af dem, der horte til Ketils Frende- og Venne-Kreds, just ved denne Tid
flyttede over til det nys opdagede Island, synes det, som om de ej lengere
have sundet noget blivende Sted paa Syderserne og derfor have maattet
ste sig om efter nye Bopele. At det maa have veret Harald om at gjsre,
at forsvare Brsiddelsen af Syderserne, sees deraf, at han lige saa vel her ind
l) Snorre, Harald Haarfagres Saga, Cap. 22. Flatsbogen (tlppl,»s s:<:.),Cap. 7.
Landnama I. 11. Olaf Tryg^vesssns Saga, Cap. 95.
°) Saaledes er Beretningen i Lardslasaga Cap. I og 2. Landn»ma derimod, og
de Sagaer, der fslge den, lade Ketil afsendcs af Harald. Men at Ketil maa
have vceret kjendt og anseet i Syderserne lccnge fsr Haralds Tog, sijsnnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
