Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
507
Sigurd Orknojarl.
«
len af Skotland. Over disse Besiddelser herskede Thorstein i nogen Tid
med Kongetitel, indtil endelig Skoterne, som det heder, svege og drcrbte ham.
Det er denne Vegivenhed, hvortil de irske Annaler synes at sigte, naar de
fortcrlle, at Oistin, Olafs Son, Nordmccndenes Konge, blev svegm og drcebt
af Albanerne (de sydlige Pikter) Aar 874 eller 875^). Da Aude erfarede
sin Sons Dsd, opholdt hun sig just paa Katancrs, hvor hun i al Stilhed lod
bygge et Skib, og da det var fcrrdigl, sejlede hun med alle Thorsteins Born
og flere Venner og Frcrnder over til Orknoerne, hvor hun en Tidlang sy
nes at have opheldt sig, indtil hun endelig, som nedenfor skal omtales, drog
til Island. Sigurd Jarl har neppe lcrngc overlevet Thorstein; hans En
deligt beskrives paa en meget besynderlig Maade. Han havde aftalt et
Msde med den skotske Maormor Mcrlbrigda, og det var bestemt, at hver
af dem skulde indfinde sig til Modet med 40 Mand. Mcrlbrigda opfyldte
Betingelsen punktligt, men Sigurd, der vilde svige ham, bragte 80 Mcrnd
med sig, idet han lod to og to Mcend scette sig paa een Hest; han havde
saaledes kun 40 Heste, og i Frastand saa det ud som om kun een Mand
sad paa hver af dem. Fsrst da de kom i Ncerheden, opdagede Mcrlbrigda
Forrcederiet ved at ste to Mands-Fedder paa hver Side af hver Hest.
Men det var nu for silde; til at flygte var der ej Tid, og han kunde alene
opmuntre sine Mcend til at scrlge deres Liv saa dyrt som muligt. Sigurd
angreb dem og fccldte dem alle efter en kort Kamp. Han lod sine Mcrnd
afhugge de Faldnes Hoveder og fceste dem ved sine Siigbsjleremme som Srjrs
tegn; selv forte han paa denne Maade Mcelbrigdas eget Hoved. Men
Mcelbrigda havde en udstaaende Tand, der i hans Levetid’ havde paadraget
ham et Dgenavn ; denne Tand kom nu ved et Spring af Hesten til at hugge
et Såar i det tykke af Sigurds Lceg; Saaret blev ondartet og bragte Sig
urd omsider Doden. Han synes ikke engang at have faaet Tid til at kom
me hjem til Orkns, da det fortcrlles, at han hsjlagdes paa Ekkials Flod
bred^). Fortcrllingen i sig selv maa staa ved sit V^rd; under alle Om
stcendigheder er det sandsynligt, at Skoterne have gjort en almindelig Opstand,
ved hvilken baade Thorstein og Sigurd ere omkomne. Hans Ssn Guthorm
fulgte ham som Jarl, men overlevede ham kun et Aar, og dede barnlos.
Vikinger baade fra Danmark og Norge begyndte igjen at scrtte sig fast i
Landet. Da Ragnvald Jarl erfarede dette, sendte han en af sine Frille
sonner, ved Navn Hallad, med larlenavn dcrhen. Men Hallad saa sig
ikke istand til at udrettr noget mod Vikingerne, der gjorde ham Opholdet paa
Oerne saa byrdefuldt, at han foretrak at give Slip paa larlcvcerdigheden,
ftasagde sig den og vendte som Hauld tilbage til Norge. Denne hans Fcrrd
’) Se ovenfor S. 444.
2) Flatsbogen, l. c. Cap. 177.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
