- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
530

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

r
530 Harald Haarfagre.
gemund og Sccmund vare just komne fra Vesterviking og laa med deres
Skibe i Ncrrheden af Hafrsfjorden, da Kong Harald stod i Begreb med
at levere de forbundne Fyrster det afgjsrende Slag. Ingemund bestemte
sig til at tåge Kongens Parti, Scemund derimod sagde at han ej vilde vove
sit Liv for Harald, men holde sig udenfor Striden ; han sejlede strar nord
efter, medens Ingemund stedte til Kongens Flaadr, og stred med stor Be
rsmmelse. Han kom herved i stor Mdrst hos Kongen, der foruden store
Velsnninger, hvoriblandt 3 bemandede Skibe, gav ham et lille Freysbillede
af Selv, hvilket Kong Kjstve havde plejet at berre hos sig som en Talis
man ’). Scrmund derimod kaldte han en Forrcrder, og viste sig sa,! for
bittret over hans Fcrrd, at denne ester Ingemunds Naad fandt det raadr
ligst at drage til Island. Efter Ingemunds Hjemkomst skal en klog
Finnekone ved et Gilde hos Ingjald have spaaet ham, at han skulde komme
til at bosatte sig paa Island, og have angivet som Tegn, at det lille
Freysbillede var kommet bort af hans Pung, men skulde gjenfindes paa
Island der, hvor han kom til at bo. Hun spaaede ligeledes Ingjalds
Sonner Grim og Romund, at de skulde flytte til Island. Ingemund blev
cergerlig herover, og vilde intet hsre derom; men Grim og Nomund meente,
at det ej kunde nytte at modscette sig Skjcrbnen, at Island var et godt
Land, og at man der var sikker for Kongers og Voldsmcrnds Undertrykkelse.
Grim var desuden en god Ven af Kveldulf og Skallagrim, og saa nsje
forbunden med dem, at han ikke godt kunde forblive i Landet eftcr at de vare
dragne bort i aabenbart Fiendskab med Kongen. Grim og Romund droge der
for assted med Skallagrim, saaledes som det ovenfor er fortalt, og bosatte sig
ved Vorgarfjorden. Nomund nedsatte sig i Tveraalid lcrngere oppe. Inge
mund derimod forblev i Norge, og yttrede fremdeles den bestemteste Ulyst
til at drage til Island. Hans Fader dode, Ingemund tiltraadte Arven,
og egtede efter Kong Haralds Raad og Foranstaltning en naturlig Datter
af Jarlen Thore den tause paa More, Ragnvald Jarls Ssn og Gfter
folger: han maa altsa^ verre forbleven i Norge idetmindste ti Aar lcengere
end Grim og Romund. Imidlertid spogede Finnekonens Spaadom i Ing
emunds Hoved; han grublede mcer og meer derover, og skal endelig have
faaet nogle Finner til at gjsre en Nejse til Island, ifolge den baade da
og gjennem mange paafslgende Aarhundreder herskende Overtro, at de
kunde lade deres Sjcel fare ud af Legemet, der imidlertid laa som i Dvale,
medens Sjcrlen, som oftest i et eller andet Dyrs Skikkelse (Kamlor),
i) Dette Villede kaldes i Vatnsdola Saga klutr »:Lod; det har rimeligviis ogsaa
vaeret brugt til den Slags Gaaen til Frett, der stede ved at lcrgge Lod" i
Skaaler og underssge om Lodden laa rolig eller ej z fe lomsvikinga Saga Cap.
4s, jvf. ovf. S. 179.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0558.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free