- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
539

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

539
Island. Lsterlandet. Paper.
Berg paa Hedemarken^). Hans Son egtede Rollaugs Ssnnedatter; fra
dette Egtestab nedstammede de mcegtige Side-Mlrnd
En anden Son af Heyangs-Vjsrn, ved Navn AasbMN, drog ogsaa
til Island med sin Hustru Thorgerd og tre Ssnner. Han dsde under Ud
farten i Havet, men Thorgerd fortsatte Rejsen, og da det, som allerede om
talt, hed, at en Kvinde ej maatte tåge Land videre, end hun kunde lede en
to Aars Kvige mellem Solopgang og Solnedgang paa en Vaardag, tog hun
paa denne Viis Land i Dalen indenfor Illgulfshevde, hvor hendes ypperste Ssn
Assur blev Stamfader for en mcegtig Hovdingecet. Her nedsatte ogsaa hen
des Svoger Helge, Aasbjsrns Broder sig, og kun et lidet Stykke vestligere
var det Fljotshverve, hvor den tredie Broder Baard flyttede hen fra Baard
ardalen paa Nordlandet
Her paa denne Kant var det og, at Paperne, eller de af Dicuil om
talte irske Gejstlige havde boet, og maaskee endog boede ved de norske Ko
lonisters Ankomst. Levninger efter dem, som Klokker, Krumstave, irske Vs
ger o. s. v., skulle have vcrret fundne deels paa Pap? lidt ostenfor Alfta
fjorden, deels i Papyle, vestenfor Hornafjorden ; det heder ogsaa, at der i
det Strsg, der kaldtes Sida, ved Foden af Skaptaajoklen og SidaMen,
skal have boet Paper paa et Med ved Navn Kirkeby og at Hedninger
ikke siden kunde bo der. Men en christen Mand, ved Navn Ketil fiflfie,
Datterson af Ketil Flatnes, tog Land her, og opstog sin Bolig paa Kirkebs.
Om han har givet Stedet dette Navn, fordi han virkelig forefandt en Kirke
eller et Slags Kapel, eller fordi han selv byggede en Kirke der, er vanske
ligt at sige. Maaskee han endog virkelig har sundet Paper boende der, og at
det er dette, som har hindret Hedningerne fra at tåge Bolig her. Det for
tcelles, at en hedensk Mand ved Navn Hilde senere vilde flytte derhen,
men styrtede dsd ned, da han kom ncrr Tungaarden
De her ncevnte Landnamsmcrnd vare anstede som de fornemste af dem,
der i den tidligere Landnamstid kom til Island, og som derfor kunde op
tage de storste og meest indbydende Landstrcrkninger. De fcrrreste af dem sy
nes at vcere komne saa tidligt over, som Skallagrim, Ketil Hsng og Ing
ulfs nærmeste Efttrfolgere, men de fleste derimod omkring 89(1. Dette sees
drels af de scrregne Slcrgts- og Samtids-Forhold, der ved enkelte af hine
Landnamsmcend angives, deels af udtrykkelige Udsagn, f. Ex. om Ingemund,
at han drog til Island paa en Tid, da Overflytningerne vare paa det hyp
pigste. Thi da han var gift med en Datter af Thore Jarl, bliver det tid
’) Landn. IV. 7. Om Vedvar og hans Swgtregister se ovenfor S. 337.
") Islendingabok Cap. 2.
) Landn. IV. 10.
-l) Landn. IV. tl. Ketils Tilnavn sifiste" ».- den lossede, er maajkee givet ham
af Hedningrine.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0567.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free