Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554 Harald Haarfagre.
saa mellem Agder og Rogaland, hvad den store Orna-Thoreske og Olvcste
Familie angaar, ligesom ogsaa Helge magre tildeels kan regnes til denne.
Men gaa vi lcrngere tilbage i Wtterne, da finde vi, at medens Geirmund
og Haamund nedstammede fra de hordalandske Konger Hjsrleif og Half,
udledede Olve Barnakarls og Bjsrn Bunas Wt sin Herkomst fra den
rygste og egdske Kong Vikar, hiin gjennem Snjall Vatnarsssn, denne gjennem
Hjald Vatnarsson. Tet er saaledes fra Hjsrleif og Vikar, at Fleerhcden
af de store islandske Landnamsmcrnd nedstamme. Og man danner sig den
bedste Forestilling om Nationaliteten paa Island strar ester Bebyggelsen,
ved at betragte det som en fornemmelig fra Sogn, Hordaland, Rogaland
og Agder stiftet Koloni, med enkelte Bestanddele fra andre Fylker, af hvilke
de fra Firdafylke, Naumdal og Haalogaland vare de betydeligste; hvorved
det dog maa bemerkes, at Firdafylke, der fra umindelige Tider horte til
GulathintM Forening, med Hensyn til Indbyggernes Mundart og Leveskik
paa det nsjeste slutter sig til Sygnafylke. Det er altsaa fornemmelig Gula
thingslagen, eller Norges vestlige og sydvestlige Fylker, der kunne siges at
have afgivet Grundlaget for Islands Befolkning ; thi de Elementer fra andre
Fylker og andre Lande, de i sig optoge, vare i Forhold til det gulathingske
Hovedelement saa übetydelige, at de efter een Generation aldeles maatte gaa
op i dette. Hvad her er fremsat, bestyrkes ogsaa paa Het nejeste af Is
lands nuvcerende Svrogforholo, da dets Mundart endnu stemmer mere med
den sognske og hardangerske, end med nogen anden af de norske Mundarter,
og ojensynligen kan skjsnnes eengang at have vceret den samme som hiin.
Det er tillige vcrrd at lcegge Merke til, at Hsrdaland, Rogaland og
Agder, fra hvilke Fylker, tilligemed Sogn, Udvandringen til Island var sterkest,
tillige ere de, hvilke Harald Haarfagre allersidst underlagde sig, og hvor han
synes at have modt den skarpeste Modstand. Om de fleste Nybyggere her
fra heder det derfor, at de maatte forlade Fedrelandet for Kongens Vredes
eller Voldsomheds Skyld. Det samme siges ogsaa om enkelte Nybyggen
fra det Throndhjrmste. Derimod heder det om flere Nybyggere fra Sogn
og Haalogaland, at det var Haakon Jarls Vrede eller Voldsomhed, der
drev dem bort. Tette synes at vise, at Haakon Jarl maa have haft mere
at sige, og have optraadt paa en mere selvstendig Maade, end de sparsomme
Efterretninger, vi have om ham, ligefrem melde. Og over Sogn maa han,
som vi allerede tidligere have bemerket, have udevet en vis Myndighet», idet
mindste for en Tid. I Firdafylke var det heller ikke saa meget Kongens, som
larlernes Vcrlde, der bragte de fornemste af dets Landnamsmcend til at
drage bort. Ingulf flygtede for Atle Jarl, Atle Jarls Son Haastein for
Sigurd Jarl. Skallagrim var mere bleven ked af Opholdet i Norge, end
nsdsaget til at drage bort, og det var forst Flose Thorbjsrnsson, der flyg
tede fordi han ligefrem havde lagt sig ud med Kongen. De fornemste Ko
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
