Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
564 Harald Haarfagre.
/ stort og ester Omstcendighederne prcegtigt ’). Flere Hov omtales udtrykke
ligt, saaledes Thorolf Mostrarskeggs paa Hovstad, Ingemunds i Vatnsda
len, de tyende, der opfsrtes af Helge magres Sonner, Ketilbjorns Hov paa
Mosfell, o. st. Der skjelnes ogsaa mellrm Hoved-Hovene, hvortil det hele
Distrikts eller Hereds Indbyggere svarede Hov-Told, og de evrige Hov,
der kun synes at have vceret private’). Hvor mange slige Hov der oprej
stes paa Island, lader sig nu ikke med Vished sige; der ncrvnes en heel
Dccl Gaarde ved Navn Hov eller Hovstad, og dette Navn maa de alle have
faaet ester de paa dem oprejste Templer. Dog kjender man Antallet paa
de egentlige Hoved-Hov, da hele den verdslige lurisdiktion og Landets Ind
deling rettede sig derefter. Goden ved et Hoved-Hov var nemlig tillige
Heredsforstander, og hans Myndighet» (Godord) var ligesom Hersens i
Norge, ej alene af en religiss, men ogsaa af en polttisk og juridisk Charak
teer Af saadanne Godord gaves der kort efter Landets fuldstcrndige
Bebyggelse 39, og dette var altsaa Antallet, ej alene paa de fornemste
Templer, men og paa de fornemste Hovdinger,’ hvis Thingmcend saaledes
alle de svrige vare.
Denne hierarchisk-aristokratiske Forfatning, den samme, der i Aarhun
dreder havde hersket i Norge, blev saaledes ogsaa den, der oprettedes paa
Island, skpnt oprindeligen, efter hvad det lader til, enhver Hovding håndlede
paa egen Haand for sig ug fine Undergivne, opfsrte sit Tempel, og indret
tede sit Thing, uden nogen bestemt Tanke om at forene sig med de ovrige
Hovdinger i eet fcelles Statssamfund. Oprettelsen af de fsrste Godord,
paa hvilken hele den fslgende Inddeling og politiske Forfatning hvilede, sy
nes fra fsrst af kun at have verre Tilfcrldcts Verk, eftersom en Nybygger
havde Magt, Rigdom og Anseelse nok til at kunne optrcede som gejstlig og
verdslig Hsvding. Man kan derfor ikke sige, at Island fra fsrst af var en
Nepublik eller et Statssamfund. Det var tvertimod en Samling af henved
40 indbyrdes uafhcengige Smaahsvdingdsmmer, hvis Hsvdinger hver for sig
havde ligesaa megen, om ikke mere, Magt end den, som Herserne, ja endog
Smaakongerne, udsvede i Norge. Man blev, som det synes, i hvert He
red enig om at optage visse Lovbestemmelser, sandsynligviis dem, man alle
rede i Hjemmet havde haft og saaledrs hjalp man sig, indtil de Kon
flikter, der nsdvendigviis maatte opstaa deraf, at der ingen Eenhed herskede
’) Kjalnesinga Saga, hvor der fortallrs herom, er fabelagtig og neppe paalidelig;
dog tales der om Templet ogsaa i en enkelt Haandfkrift af Landn. IV. 7.
2) Landn. IV. 7.
’) Landn. IV. 7, jvf. Islendingabok Cap. 5. Se ovenfor S. 152, 153.
Det siges udtrykkeligt i Vatnsdsla Saga, Cap. 15: da optoges ogsaa Lov og
Landsret" (nemlig i Vatnsdalen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
