Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t" , Harald Haarfagre.
En af de mcrgtigste Mcend i Firdafylke var den oftere omtalte Thore
Herse, Ssn af Jarlen Roald Arinbjsrnsson. Han var Skallagrims Fost
broder og bestcegtet med Grim Herse og Ingjald den tryggve paa Agder.
Hos Thore opfostredes Erik, Kong Haralds og Dronning Nagnhilds Ssn,
og der opstod et fortroligt Venskab mellem Erik og Thores Ssn Arin
bMN. Thore havde en smuk Syster, Thora, med Tilnavn Hladhaand.
Hun var engang paa et Gjestebud, hvor blandt de mange Indbudne ogsaa
Bjprn, Ssn af den mcrgtige Herse Brynjulf Bjsrnsssn paa Aurland
i Sogn, var tilstede. Bjsrn fattede Kjcrrlighed til hende og forlangte hende
til Egte, men uagtet han baade var af hsj Byrd, og tillige selv havde er
hvervet sig megen Anseelse ved sine Rejser, deels som Viking, deels som
Handelsmand, gav hendes Broder Thore Herse ham dog Afsiag. Bjsrn
besluttede nu at bortfsre hende. Gndnu samme Hsst kom han med en fuldt
udrustet Skude og ledsaget af bevcebnede Mcend til Thores Gaard, paa en
Tid da denne ikke var hjemme, og tog Thora med sig, dog, som det lader
til, neppe mod hendes eget Onske. Han bragte hende hjem til Aurland, og
vilde holde Bryllup med hende om Vinteren, men hans Fader Brynjulf, der
lcenge havde vcrret en god Ven af Thore, misbilligede hans Fcerd og vilde
paa ingen Maade tillade ham at egte Pigen uden hendes Broders Sam
tykke. Han sagde, at hun indtil videre kunde forblive der og nyde samme
Behandling, som om hun var hans egen Datter, men sendte imidlertid Bud
til Thore, for at tilbyde ham Forlig og Erstatning for hvad Bjsrn havde
forbrudt sig. Thore lod hilse tilbage, at hun ftrst og fremst, fsrend der
kunde verre nogen Tale om Forlig, maatte sendes hjem igjen ; men dette
ssgte Bjsrn paa alle Maader at hindre, og han udrettede saa meget, at
hun blev paa Aurland Vinteren over. Den fslgende Vaar svurgte Bryn
julf ham, hvad han agtede at tåge sig til om Sommeren. Vjsrn svarede,
at han helst snskede at forlade Landet, og bad sin Fader om Langskib og
Mcend, for at drage i Viking. Men Brynjulf sagde, at han paa ingen
Maade vovede at betro et saa uroligt Hoved, som ham, Langskibe og Strids
mcrnd; han bsd ham derimod et Kjsdmandsskib og Varer, for at gjore en
Handelsrejse til Dublin, og da Bjorn intet andet Valg havde, maatte han
bekvemme sig til at modtage dette Tilbud. Skibet blev gjort sejlklart; det
gik langsomt dermed, men endelig kom dog alt istand. Vjorn skulde allerede
sejle afsted med gunstig Vind. Da gik han selv tolvte i Baaden, og roede
md til Aurland, hvor han, uden at hans Fader eller dennes Mcend fik Oje
Cap. 46. Kristni Saga Cap. 10. Vigaglums Saga Cap. 4, 5, afviger i sin
Beretning herfra, ved at lade Vigfus, Vigaglums Morfader, verre en Ssn
af Sigurd, og fsrst denne en Ssn af Vikinge-Kaare; den lader Vikinge-Kaare
tillige vare en Ssn af Eymund eller Eyvind Aflaspilder, Ssn af en Thore.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
