Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
581
Fejder med Sverige.
gamle historiste Sagn eller Kvad kunne ligge til Grund for, hvad der ikke
er ligefrem usandsynligt i den. Ifslge denne Beretning stal Hauk have
virret sendt af Kongen i en Handrlsrejse til Gardarike, for at kjebe sjcrldne
Sager og Kostbarheder paa Markedet i Holmgard (Novgorod); her skal
han viere kommen i Uenighed med nogle af Sviakongens Kcrmper, men til
sidst have reddet sig ud af Sagen med Wre’). Ved denne Anledning
omtales det, at Sviakongen, der siges at have heddet Erik Anundssen,
havde varet gift med Kong Haralds Datter Ingegerd, indtil Sviarne forte
hende til en O, for at offre hende til Guderne; da blev hun befriet af sin
Broder Halfdan svarte, og dette skal have givet Anledning til en langvarig
Krig mellem Harald og Sviakongen. Der er ogsaa en anden, ligeledes
upaalidelig, men i sig selv sjensynligen gammel Beretning 2) om en Fejde
mellem Harald og Uppsalakongen Erik Vjsrnsssn, i hvilken ogsaa Hauk
Haabrok tog Dccl, efterat Kongens tre fornemste Hirdskalde, Olve Hnuva,
Thorbjorn Hornklove og Audun Illskcrlda, forst havde vcrret hos Kong Erik
for at mcegle Fred. Det fortcrlles, at Kong Harald havde sendt dem i
dette farlige Wrinde, for at straffe dem for deres Dristighet», at fri til en
fornem Kvinde, Ingebjsrg den rige paa Huusstad paa Nordmsre, som var
beflcegtet med Kongen. Det er i sig selv ej usandsynligt, at der i Harald
Haarfagres sidste Dage, paa hvilken Tid disse Vegivenheder, hvis de over
hoved have sundet Sted, maa verre forefaldne, kan have vcrret en svensk
Konge ved Navn Erik, som har vcrret gift med Haralds Datter, og med
hvilken han kan have ligget i Fejde. Men denne Konge kan hverken have vcr
ret Erik Eimundsssn, der var gammel i Haralds Ungdomstid, eller Erik
Sejrscrl, der dode henved 993. Men der var i det 9de og 10de Aar
hundrede flere Konger i Svithjod, som Horte til Sidelinjerne af Bjsrn lern
sides Wt, og sum derfor ikke omtales i vore Sagaer, hvilke overhoved ikke
befatte sig synderligt med den svenske indre Historie. Ter ncrvnes saaledes
hos andre Forfattere ved Aaret 936 en Kong Ring med sine Sonner
Erik og Eimund i Sigtuna eller Virk^), og da vore egne Slcrgttavler
les i Cap. 3 Susdal (BurtB6»lir) i Rusland, om hvilket der ej var Tale for-
ent» ud i det I2te Aarhundrede, hvilket beviser at Fortellingen er nedskreven
senere.
i) Hauks Dygtighed viste’ sig i at bekcrmpe Sviakongens Mcend i selve Holm-
gard. Da Hauk ved sin Hjemkomst fortalte Kongen om sine Bedrifter, stal
Kongen have spurgt ham, om han ikke da var hsj i Buren (3: stolt), hvortil
Hauk svarede at han var endnu stoltere, da han bragte Kongens Sen Haakon
til Kong Vdhelstan (hvorom nedenfor), en Begivenhet,, som her vistnok er
omtalt for tidligt. Ved denne Lejlighed fik Hauk sit Tilnavn.
2) Beretningen om Harald Haarfagres Skålde, i lmnm. 8< 111. 64—82.
’) Mag. Adam af Bremen, I. 63. — I Z>»ttr Hauk» 11. siges det udtrykkeligt,
at Eriks Fader, Anund, var en Son af Bjsrn paa Hauge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>