- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
588

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

588 Harald Haarfagre»
hun opfostredes, og at hun maaskee endog selv senere hen i Tiden har ud
spredt saadanne Fortellinger, som de oven ansette, for derved at gjore sig
mere frygtet. Hun bestrides som liden as Vart, men smuk og as et fornemt
Udseende, dybt tankende, as megen og foranderlig Tale, venlig i fine Ord,
men grum af Sind og sine Venner ikke ret tro, herskesyg og pengegjerrig ’).
Hun erhvervede snart til Eriks Skade den meest udstrakte Indflydelse over
ham 2).
Denne Indflydelse, eller Griks egen Herskesyge, sporedes i hans Frem
ferd mod sine Brodre, hvilke han efterhaanden begyndte at forftlge og
drabe, hvor han fandt Lejlighed dertil. Den fsrste, hvilken han saaledes ryd
dede afvejen, var Ragnvald Rettelbeine paa Hadeland, en as Sneftids
Sonner. Denne havdc lagt sig ester Sejd, hvilket Harald ikke kunde udstaa.
Ta Kongen engang sendte Bud til en Sejdmand paa Hordaland, ved Navn
Vitgeir svarede denne, at det var ikke saa farligt, om Smaafolk, Karle
og Karlingers Bern, sejdede, saa lange Ragnvald, Kongens cgenSsn, drev
Sejd paa Hadeland. Ved dette Svar Me Kong Harald sig saa truffen,
at han sendte Erik til Hadeland, hvor denne brcendte sin Broder inde med
80 Sejdmand Snarere var det vel Erik selv, der ester Gunnhilds Ind
skydelse overtalte Faderen til at lade ham drage afsted i dette Mrende.
Ifolge Sagnet stal Ragnvald vare bleven indebrandt paa Gaarden Klau
vastad (Klsvstad) i Thengelstads Sogn paaa Hadeland. Kort Tid efter
druknede Ragnvalds Broder Gudred Ljome udenfor Icrderen i en stor
Storm, paa Hjemrejsen fra et Bessg hos sin Fosterfader, Thjodolf as Hvin,
der forgjaves havde fraraadt ham at rejse Uagtet det ikke siges udtryk
keligt, er det dog ikke usandsynligt, at man har beskyldt Gunnhild for at
have opvakt denne Storm. As Sneftids Senner var saaledes nu kun Sig«
urd Nise tilbage.
Raden kom derefter til Bjorn, der raadede for Vestfold, medens Olaf
synes at have hast Bestyrelsen over Ranrike m. m., og Sigtrygg maafiee
over Raumarike. Bjsrn levede for det meste i Tunsberg, eller rettere paa
den i Narheden liggende Kongsgaard Slrheim^), hvor vel ogsaa hans
Fagrstinna Cap. 2t.
°) Cap. 5 siger at Erik fik Tilnavnet Blodsre" fordi han var voldsom
og grum, isaer ved hendes Paavirkning.
’) Vitgeir" betyder Hexe-Geir".
*) Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 36. Olaf Tryggvesssns Saga Cap.
4. Ifslge Cap. 2 stal Ragnvald have faaet Tilnavnet Skratte" d. e.
Troldmand. N>8to«» fui. 7», lader ham have l«rt Troldkunsten
af sin Fostermoder.
Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 37.
°) Det nuveerende Jarlsberg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0616.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free