Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
590 Harald Haarfagre.
gen, medens Harald laa med sine Folk ude ved Reins-Sletten. Men nu
gik der Mcend imellem dem for at stifte Forlig. I Halfdans Hoer var en
gjcev Mand ved Navn Guthorm Sindre, der ogsaa havde opholdt sig
hos Harald, og var meget yndet af dem begge. Han var en ypperlig
Skald, og havde digtet et Kvad om hver af dem. De havde budt ham Lon
derfor, men han havde afslaaet den, og kun forlangt, at enhver af dem skulde
tilftaa ham een Bon. De havde lovet det, og heraf benyttede han sig nu, idet
han bad dem om at forlige sig med hinanden. Og i saadan Agt og Mre
holdt de ham og sit Ord, at de opfyldte hans Vsn. Saaledes blev der
sluttet et Forlig, hvorved Halfdan fik beholde sit Rige, mod at love, at han
skulde lade vcere at efterstrcrbe Erik ’ ). Men Fiendskabet mellem begge Brsd
rene vedvarede ligefuldt, og det er sandsynligviis ogsaa fra denne Tid af,
at der opstod et dsdeligt Fiendskab mellem Dronning Gunnhild og Sigurd
Lade-larl, der havde vceret opdragen tilsammen med Halfdan svarte og
synes at have vceret hans fortrolige Ven.
Efterhaanden som Kong Harald crldedes, holdt han sig mere og mere
i Ro paa sine Gaarde i Midtlandet, og synes mere og mere at have over
ladt alle Negjeringsforretninger til Erik. Det var denne vistnok en heel
«velkommen Tilvcert i Familien, da Harald, skjsndt ncer de Sytti, dog fik
en Sem med Thora, en Slcegtning af Hsrda-Kaare. Hun havde hjemme
paa Moster. Da hun var hsj as Vceri, kaldte man hende Mosterstang;
man kaldte hende ogsaa Kongens Ambaatt eller Tjenestekvinde, trods hendes
fornemme Herkomst, en Bencevnelse, som det paa Haralds Tid herskende
Lensforhold nogenledes kan gjsre forklarlig, men som dog vist fornemmelig
er at tilskrive Dronning Gunnhilds og de ovrige Kongessnners Misfornoj
else med Thoras Forhold til Harald og hendes Sons Fodsel. Det er i
denne Henseende merkeligt, at Sigurd Ladejarl tog sig af ham, ej alene fra
hans Fsdsel af, men man kan og sige for hans Fsdsel. Thi da den Tid
ncermede sig, at Thora skulde fsde, tog han hende ombord paa sit Skib for
at fore hende fra Moster til Sceim, hvor Kongen da opholdt sig. Men
allerede om Natten, da de havde lagt til Land strar ssndenfor Alvoen,
bragte hun Barnet til Verden oppe paa Hellen ncer ved Vryggesporden ;
det var en Son, paa hvilken Sigurd Jarl nu oste Vand og kaldte ham
Haakon ester sin Fader Haakon Ladejarl Det seer nersten ud, som om
Sigurd Jarl allerede da har tcenkt paa, i denne Kongessn at opdrage en
Medbejler af Erik Blodsre. Haakon blev tidlig smuk, stor af Vcert, og lig
sin Fader. Harald lod ham blive hos sin Moder, og de opholdt sig i
!) Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 39. Olaf Tryggvesssns Saga Cap.
5. Olaf den helliges Saga Cap. 3.
°) Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 40.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
