Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
592 Harald Haarfagre.
Mcrnd; han ilede til sit Skib, sejlede afsted, og kom vclbeholden til Kong
Harald, der glcrdede sig over, at denne List var lykkets. Ten, som opfo
strede en anden Mands Barn, betragtedes nemlig i hiinTid som hans Under
mand^). Fortcrllingen synes imidlertid lidet trolig. De samme Sagaer,
der berette dette, fortcrlle ogsaa, at Wdhelstan fattede stor Kjcrrlighrd for
Haakon og viste ham megen Omhed ; dette havde han neppe gjort, hvis Haa
kon havde vcrret ham paatvungen. Der er ogsaa Spor as andre Beret
ninger om Anledningen til at Haakon blev opdragen ved hans Hof. Den
danske Forfatter Saxo siger saaledes, at Kong Harald ved Gfterretningen
om Wdhelstans Tronbestigelse drog med en Flaade hen for at erobre Eng
land, da det gjorde ham ondt, at et saa herligt Nige skulde tilbore en udyg
tig Mand ; men at Wdhelstan, der ej vovede at binde an med ham, segte at
vinde ham ved Hoflighed og Forekommenhed, og tilbod sig at opdrage hans
Ssn Haakon som sin Arving, hvilken han ved sin Dod skulde efterlade Ni
ger: et Forslag, som Harald med Glcrde stal have modtaget^). Uagtet
Saros Beretning aabcnbar er urigtig, da Harald intet Tog til England har
foretaget, giver han dog et Vink, der kan lede til en Gjetning om Sagens
sande Sammenhang. Han lcrgger nemlig til, at Wdhelstan ved dette For
slag havde for Oje den Udsigt, som derved aabnedes ham til at faa Under
støttelse fra Norge mod den danske Konge eller Kongessn Harald Gorms»
sM, af hvilken han hvert Ojeblik kunde vente sig Angreb. Thi Danerne
havde paa denne Tid, siden Lodbroksssnnernes Erobringstog, erhvervet
saadant Fodfceste i England, at den danske Kongefamilie endog betragtede
det, eller idetmindste dets nordligste Dccl, som sit retmcessige Arveland.
Og da den betragtede Viken i Norge paa samme Maade, havde fslgelig de
engelske Konger og Harald Haarfagre i dette Stykke fcrlles Interesse.
De vare saaledes naturlige Allierede, og det er derfor heel sandsynligt,
at de virkelig, hvad Saxo antyder, have aftalt en fcrlles Forsvarsplan
mod Danekongens truende Angreb, og at de forsvrigt have underholdt en
venskabelig Forbindelse med hinanden. En normannisk Forfatter beretter
endog udtrykkeligt, at Kong Harald forcerede Wdhelstan et Skib med for
gyldte Stavne Hvis Wdhelstan virkelig har forcrret Harald et Sverd,
saa har dette vistnok ogsaa vcrret en Vennegave, og ikke et Middel,
hvorved han vilde narre Harald til en Handling, der kunde udlcrgges som et
Underkastelsestegn. Og Grunden, hvorfor Haakon blev sendt til Opfostring
hos Wdhrlstan, er vel ogsaa kun den, at Harald var overbeviist om at
han der vilde faa en kjcerlig Behandling og god Opdragelse, og vilde verre
sikkret mod alle Efterstrcrbelser.
’) Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 41. Olaf Tryggvesssns S. Cap. 8.
2) Saxo, 10de Bog, S. 475, 476.
2) Elimand, eiteret af lrium kontium, es. I^eibnit/ p. 271.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
