Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
618
Vikingetog.
Her tilbragte nu Ragnar et herlt Aar, kaldte derpaa sine Sonner til sig og
angreb Irland, drebte dets Konge Mrlbricus, brlejrede det rige Dublin,
og indtog det ’). At der herved ester al Rimelighet, sigtes til det ide irske
Annaler omtalte Angreb as Nordmcendene paa Conal i Aaret 830, hvor
ved Kong Melbrigda blev fangen, er allerede ovenfor (S. 437) viist. Her
opholdt han sig atter et Aar, og begav sig derpaa under idelige Sejr
vindinger gjennem Middelhavet til Hellesponten, og fordrev ester sin Til
bagekomst til Danmark Oprsreren Harald i hvilken man, som ovenfor
Nirvnt (S. 367), gjenkjender den sonderjydske Kong Harald, Anulos Bro
der, der lod sig dobe 826 -). Ragnar, heder det, tilintetgjorde den as
Harald indforte Christendom, og indfsrte atter de hedenske Offringer. Imid
lertid havde Hella angrebet Irland, og rasede med Ild og Sverd mod alle
Ragnars Tilhengere. Ragnar angreb ham, men blrv fangen: aabenbart en
Guds Straf fordi han havde forfulgt den sande Religion. Hella lod ham
kaste ien Ormegaard. Da Ormene allerede havde fortceret hans Lever
og en Snog hengte sig fast i Hjertet, opregnede han med hoj Rsst alle sine
Bedrifters, og sagde tilsidst hine anfsrte Ord: «grynte vilde Griserne, om
de didste hvad Galten lider". Heraf skjsuncde Hella, at nogle af hans
Ssnner levede endnu, og bsd at man skulde tåge Ormene bort. Men
imidlertid var Ragnar allerede dsd. Den Virkning, som Efterretningen om
hans Dsd gjorde paa hans Ssnner, beskrives med nogle smaa Afvigelsrr
paa samme Maade som i Ragnars Saga. Ivar drog derpaa til England,
og da han merkede at hans Flaade var for liden til at binde an med Fien
den i aabenbar Krig, udbad han sig og fik af Hella saa stort et Stykke
Land, som han kunde omgive med en Hestehud, hvilken han da klippede i
Strimler, og vandt derved lordsmon nok til at anlegge en befcrstet By.
Siden kom Sivard og Bjsrn med en Flaade og 40N Mand, angrebe og
fangede Hella, og drebte ham ved at riste en Om paa hans Ryg. Der
paa vendte Sivard og Bjsrn tilbage til deres Niger. Ivar forblev i Eng
land og herskede der ito Aar. Derpaa satte han sin Broder Agnar til at
herske i England, og drog selv hjem. Anglerne vilde ikke vide af Agnar,
men ved Sivards Hjelp overvandt han dem, og odelagde store Strekninger
af Landet. Man horer drrefter ikke mere tale enten om Ivar eller om
Agnar.
De engelske Sagn om Anledningen til Lodbroks-Ssnnernes Tog ere me
get forskjellige fra de nordiske. Det maa forresten bemerkes, at de ikke med
!) Ivf. ovf. S. 369.
2) Se ovenfor S. 394.
’) Her sigtes til det ovenfor ncrvnte Vers, hvori han omtalte sine 51 Slag. Og-
saa i Sagaen felger et andet Vers, hvor hiin Yttring om Grisene m. m. er
indtagen, strax derefter, saa at den altsaa her anfsres to Gange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
