Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
636 Vikingetog.
ikke kjende nogen Greve af Chartres, ved Navn Haastein eller Hasting, og
da vi desuden, som ovenfor viist, just finde Haastein omtalt efter Karl den
skaldedes Tid, maa man antage, at denne Beretning ikke er mindre upaa
lidelig end de svrige, hvortil den slutter sig. Hvad der har foresvcrvct For
tcrllerne, synes at vcere Haasteins Overeenskomst med Ludvig 111 i Aaret
882, men denne har man igjen forverlet, deels med det Forlig, som Nord
manden Bjorn (se ovf. S. 432) indgik med Karl den skåldede i Verbe
ne 858 — Bjsrn, med Tilnavn lernside, udgives nemlig for Hastings
Medkcemper —’; deels med Velands Forlig i Aaret 861. Veland lod sig
(se ovf. S. 434) endog dsbe, og dette Forlig skaffede Frankrige Puste
rum for en Tid ; her vare altsaa flere Omstcrndigheder forhaanden, der kunde
begunstige Forvexlingen ’).
Imidlertid havde andre Vikingeskarer hjemssgt det estlige Frankrige,
Nhin-Egnene, Fnsland og Saxland. Krigsbegivenhederne i Saxland bare
dog meest Charakteren af virkelige Fejder mellem det tydske Rige og Danerne
eller Nordmcendene i Jylland, hvis Konger, Sigfred og Halfdan, i Aaret
873 Ved et Mode i Ncerhrden af Ejderen sluttede Fred med Ludvig den
tydske, besvore Freden paa deres Vaaben, og forcrrede Kongen et guldfce
stet Sverd 2). Dog fornyedes Krigen snart. Danerne i Forbindelse med
Venderne gik over Glben, og overvandt Saxerne i et stort Slag, rimelig
viis i Ncerheden af Hamburg, hvor Hertug Bruno af Saxland tilligemed
mange andre verdslige og gejstlige Herrer faldt, og en Mcrngde bleve tagne
til Fanges (2 Febr. 880). Ikke forend Aaret efter lykkedes det Brunos
Ifor6m. p. 218, 221, 228. Dudo fortcrller om Toget til Italien, og om hans
Forlig med Kongen, dog uden at navne noget om Chartres (Duchsne S< 66
—68). Robert Wace v. 458—746) og Benoit de St. Maur I. I. v. 1163—
1944) folge Villjam af lumieges. Matthwus af Westminster lader Haastein
i Aaret 887 herje England, og deretter udfsre sin hele Rcekke af Bedrifter,
lige fra Angrebet paa Frankrige til Erobringen af Luna og Forleningen med
Chartres (S. 176); man kan ikke enste noget bedre Beviis paa det Vaklende
og Upaalidelige i den hele Fortalling. Villjam af Malmesbury (Savile S.
43) siger at Hasting" efter Gudrums Daab i 878 vendte tilbage til Frank-
rige.
’) Her maa tillige det forhen omtalte Sagn, at Haasteins Plyndretog laa 15 A°ar
forud for Nolfs fsrste Hovedangreb paa Frankrig, merkes ; henfsres dette til 897
eller 898, passer det temmelig godt dermed at Haastein i 882 virkelig sluttede
et Forlig med Ludvig 111. Men da de jamme Forfattere, der nocvne om Haa-
steins Tog til livna, ogsaa henfsre Rolfs fsrste Hovedangreb til 876, synes
at have regnet de 15 Aar fra 861, hvilket giver sterk Formodning om at
de have haft Velands Forlig for Djne.
2) Fulda-Annalerne, hos Pertz I. S. 386.
’) Hincmar, hos Pertz I. S. 512. Fulda-Annalerne, sammesteds S. 393. Le-
genden om Martyrerne i Ebbekesdorp, Langebeks 3cr. rer. van. 11. p. 57 sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
