Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
639
Forliget ved Haslou.
Godfred, og larlerne Orm og Half^) befandt sig, og blokerrde dem i 12
Dage. Da indtraf et forfcrrdeligt Uvejr med Lynild, Torden og Hagel ; dette
tilligemed den trykkende Sommerhede - det var mod Slutningen af Juli —
og Stanken af Ligene gjorde saavel Bclejrerne, som de Velejrede, tilbojelige
til at stutte Fred. De Belejrede skulle allerede nersten vare bragte til det
Hderste, da den bestukne Forrcrder Liutward tilligemed Grev Wikbert fsrte
Godfred til Kejscren, som tog vrnskabeligt imod ham, og sluttede Stilstand,
idet man fra begge Sider Mede Gisler. Nordmcendene ophcengte nu
Fredsskjold^), og flere af Kejserens Mcend gik troskyldigt md i deres Lejr,
deels for at handle, deels for at betragte Befcrstningerne. Men aldrig saa
snart- vare de komne md, forend Nordmcrndene nedtoge Fredsstjoldet og luk
kede Portene; de Tydskere. der havde vovet sig md, bleve enten drcrbte eller
lagte iLcenker for at de skulde lsskjsbe sig. Dette afholdt ikke den usle Karl
fra at stutte et endeligt Forlig, hvorved han viste en saadan Gftergivenhed, ja
man kunde sigeForkjcerlighed for Nordmcrndene, at hans egne Mcend i hojeste
Maade forargedes derover. Godfred forbandt sig til at antage Christendom
men, men forlenedes til Gjengjeld med det samme Landskab i Frisland (det
saa kaldte Kinnheim), som Rsrek i sin Tid havde haft; Sigfred, Orm og de
evrige forbandt sig til, saa lcrnge Karl levede, ikke, at forurolige hans Land,
hvorimod Kejseren udbetalte dem over 2400 Pund Guld og Selv, for ster
ste Telen tilvejebragt ved at plyndre Kirkernes Skatte. Han forkyndte der
hos, at ingen af hans Hcer, under Tab af Liv , eller Ojne, maatte drcede
nogen Nordmand, der indfandt sig i Lejren. Kejseren stod selv Fadder til
Godfred. og Nordmcrndene indskibede deres Fanger og Skatte paa 200
Skibe, som de sendte forud, medens de selv ventede paa en belrjlig Tid til
at foretage nye Plyndringer i det sstlige Frankrige, som ikke horte til Karls
Rige, og hvor han ej synes at have hast det mindste imod at de herjede
som de bedst kunde Her regjerede nu Karlman, da hans Broder Lud
vig, Sejrherren ved Saucourt, var deo i St. Denys, kort ester at have
stuttet det Forlig med Haastein, som vi ovenfor have omtalt (ste August).
2) Hos Hincmar staar N»ls.
’) Denne Skik var scedvanlig, og omtales meget ofte i vore Sagaer.
’) Saaledes fornemmelig efter den samtidige Hincmar, lPertz I. 313—315), der
slutter sine ypperlige Annaler med dette Rar; han navner udtrykkeligt, at
Godfred fik Forleningen, Sigfred derimot, de ved Plyndring af Kirkeforraadet
tilvejebragte Skatte. Fulda-Annalerne, hvoraf der her er en dobbelt Bearbej-
delse, fremstille Underhandlingerne noget forvirret (Pertz I. S. 595 flg.) ; den
ene Bearbejdelse handler om Godfred, den anden om Sigfred, dog heder det i
hiin urigtigt, at Godfred fik Pengene, i den anden lige saa urigtigt, at Sigfred
lod sig dove.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
