Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
642 SSifingjtoci.
x
fred horte om deres Ankomst, drog han dcm imode til en O kaldet Hen
spich der omslynges af Nhin og Waal. Her indfandt Markgreven og
Erkebiskoppen sig. Der tåltes frem og tilbage den hele Dag ; om Aftenen forlode
de Oen, og begave sig til sit Herberge. Ten fslgende Dag havde Henrik
anmodet Erkebiskoppen om at kalde Gisla, Godfreds Hustru, bort fra Oen,
og stemme hende for Freden. Imidlertid begav han sig atter til Godfred,
og anholdt om Erstatning for en Grev Eberhard, hvis Gjendomme Godfred
havde plyndret. Efter forud truffen Aftale fordrede nu ogsaa Gberhard
selv med hoj Rsst sin Ret. Da Godfred svarede ham haardt og haanligt,
tog Gberhard sit Sverd, og hug ham et vcrldigt Hug i Hovedet; Henriks
Mcrnd gjorde Resten, og saalcdes lod Godfred sit Liv. Alle Nordmcrnd
paa Betuwe bleve nedsablede (835). Hertug Hugo blev blindet og sat i
Kloster. Imidlertid vare en^heel Dccl Nordmcrnd efter Godfreds Anmod
ning virkelig ankomne til den sariske Kyst, uvidende om hvad der var steet.
De droge op for at herje, joge med Lethed nogle faa Sarere paa Flugten,
og fulgte dem et Stykke op i Landet; men imidlertid kom en Dccl Friser
fra Diesterbant og angrede dem i Ryggen, medens Sarerne toge Mod til
sig, holdt Stand, og tilfojede Fienden et stort Nederlag -). Om denne
svigagtigt ombragte Godfred var den samme som den, der allerede i 853 fik
et Stykke Land til Forlening af Karl den skåldede (se ovenfor S. 432),
er uvist. Det siges ikke udtrykkeligt ; rimeligviis har han dog vceret en anden
Godfreds Drab kunde neppe andet end vcrkke de ovrige Nordincrnds
Forbittrelse, og vi ste ogsaa dem, der havde taget deres Vinterophold i Ls
wen, endnu i Juli samme Aar bryde md i Frankrig, der nu adlod Kejser
Karls Herredsmme. Angrebet vilde dog vistnok under enhver Omstcrndig
hed have sundet Sted. Under Anfsrsel af Sigfred droge de til Seine-Eg
nen, hvor de, da deres egne Skibe ej vare komne, toge de Skibe, de fore-
Sen skal nu ht>de Spik.
2) Saalcdes fremstillas Sagen af Regino (Pertz I. p. 595). D? andre Annali-
ster afvige noget; saaledes heder det i Fulda-Annalerne (p. 399), at Gisia al-
lerede i 884 blev bragt til Kejseren, der opholdt sig paa et Mode i Worms,
og ej sik Tilladelse til at vende tilbage til sin Mand; De vedastinste Annaler
sige kortelig (p. 201) at han ved en af sine Mcrnds, Gerulfs, Svig, drcebtes af
Markgrev Henrik. Denne Gerulf var ifc>lge Regino en af de Mand, han
havde sendt til Kejseren for at forebringe hans Begjering om Koblenz m. m.
2) En forvirret Beregning om disse Vegivenheder og om Forliget ved Haslou, sindes
ogsaa, tildeels efter tydfle Forfattere, i Olaf Tryggvesssns Saga Cap. 60.
Her heder det, at Sigfred og Godfrcd havde Ragnar Lodbroks Ssnner i
Folge mcd sig. De her ncrvnte Sigfred og Godfred ansees af Nogle for de
Konger af samme Navn, der faldt i Slaget ved Lswen, hvorom nedenfor.
Godfred stal have efterladt sig en Datter, ved Navn Ragnhild, der blev gift
med Grev Dietrich af Ringelheim eller Oldenburg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
