Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
645
Belejring af Paris.
kaar’), nemlig at Bitingerne flulde have 700 Pund Selv for ot drage
bort, og derhos i Mellemtiden, indtil Pengene betaltes, uden Hinder
kunne drage opad Seinen til Burgund, for om Vinteren at herje dette Land
skab, hvis Indbyggere ej hadde villet underkaste sig Karl 2). Teres forste
Forsog paa at drage forbi Paris hindredes imidlertid af Abbed Ebolus,
en af dem der meest havde udmerkct sig ved Byens Forsvar^); de droge
derfor, til Franstmcendenes Forundring, deres Skibe over Land forbi Sta
den ien Strcrkning af 200UFod sejlede derpaa op ad Seinen og fon
nen, og hjemssgte Sens, som efter en kort Belejring lsskjsbte sig. Sig
frcd, der atter var kommen tilbage 5), gik op ad Oise til Soissons, hvor
fra Kejseren over Hals og Hoved flygtede til Elsas. Sigfred herjede Byen,
opbrcendte Kirker, Klostre og Paladser, vendte om Vaaren atter tilbage til
Seinen, og drog om Hosten tilbage til Fnsland, hvor han blev drcebt
(887) 6). Hovedlæren, der fra Sens var dragen videre md i Burgund,
og havde herjet hele Landet mellem Saone og Loire, vendte om Sommeren
tilbage til Paris, for at modtage den bestemte Pengesum, hvilken den nye Bi
skop af Paris dog forst maatte hente hos Kejseren i Tydskland. Nord
mcrndene fik Pengene, men da de nu engang havde faaet deres Skibe op i
Seinrn ovenfor Paris, gjorde de ingen Mine til at forlade disse Egne for
det fsrste. Te opbramdte Troyes, herjede lige til Toul og Verdun, og
satte sig endelig fast, decls i Chezy i Landskabet Vrie, deels ved Wnne-
Elven
Kejser Karls Uduelighedog flette Opforsel bevirkede endelig at han
blev afsat (887), og den raske Arnulf af Karnthen. Ludvig den tydskes
Ssnnessn, valgtes til Konge i Tydskland, medens de Franske toge Grev
Odo til Konge. Denne kunde vel ikke forjage Nordmcendene, men ssgte
dog cfter Evne at hindre deres Plyndringer i Paris’s nivrmeste Omegn.
*) Et factum est consilium nimis miserum, Ann. Vedast. p. 203. Det er imid-
lertib et ©pøvgémaat, om .fteiferen, naar Alt kom til Alt, kunde have gjort
andet end hvad der stede. Nordmcendenes Hovedhensigt var at komme forbi
Paris op i den evre Deel af Seinen. 23t se i bet Fslgende, at det allige-
vel lykkedes bem at drage Skiben? over 2anb, hvilket be og ligeledes gjorde
ved Tilbagetoget, og £)bo gjorde da bet samme som Karl, nemlig betalte dem
Penge. Heri kunde han vistnok ikke hindre dem. Den offentlige Stemme
fordrede imidlertid at Karl skulde have vovet en Dyst, ffjsnt han neppe vilde
have udrcttet stort derved.
2) Negino, S. 597. Voclust. p. 203. Fulda-Annalerne S. 4U3
2) Abbo, !I. v. 388 fgg.
4) Regino, S. 599.
5) Fulda-Annalerne, S. 403.
6) Ann. Vedast p. 203.
r) Ann. Vedast. p. 203.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
