Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
664 Vikingetog.
som Dudo nu kalder Robert, skjenkede efter Frankos Naad rige Gaver til
Kirken, og holdt derpaa et prcrgtigt Bryllup med Gisla. Han tilsagde alle
dem Sikkerhed, der vilde nedsattte sig i hans Land, der nu efter Nordmcrn
dene kaldtes Nordmandie. Han declte det ved Rcbning mellem sine Mcrnd,
og bragte det snart paa Fode igjen. Han gav med Hovdingernes Sam
tykke Love, der stedse skulde overholdes, gjenopbyggede Kirkerne og rrjste
Stcrdernes Mure. Han tvang de gjenstridige Bretagnere til Lydiched, og
forsynede derved sit Land med Levnetsmidler. Han forbod strengelig alt
Roven og Tyveri, ja han skal endog have forbudt, at nogen Agerdyrker om
Natten bragte sine Redskaber i Huus, eller at nogen sendte en Vogter med
Heste, Wsler eller Kvceg, da dette indeholdt en Tvivl om at den fuldkomne
Sikkerhed herskede, som han havde paabudt. En Bondes Hustru, der fik
Lyst til at prove, om denne Sikkerhed virkelig var saa stor, bortgjemte sin
egen Mands Agerdyrkningsredskaber, og lod ham siden gaa til Rolf, for at
klage over, at de vare ham frastjaalne. Rolf gav Manden Penge til at
kjsbe nye Redskaber for, og anstillede de strengeste Underssgelser eftcr Ty
ven i den hele Landsby ’); endelig kom det op, at denne ingen anden var
end Bondens egen Hustru, og nu lod han dem begge hcrnge. Herved ind
jog han Tyvene en saadan Skrcrk, at ingen herefter vovede at forgribe sig
paa anden Mands Gjendom 2). Der opstod senere en Uenighed mellem ham
og hans^Svigerfader. Denne havde sendt to Krigere til sin Datter Gisla,
og hun havde skjult dem for Rolf, som dog fik Nys derom, antog dem for
Spejdere, og lod dem henrette paa Torvet. Hertug Robert af Paris tog
Parti med Rolf, herjede Kongens Besiddelser, og vilde endog benytte sig
af Lrjligheden til at opkaste sig til Konge i Frankrige, men Rolf tillod ham
kun at herje, ikke at tragte efter Kronen. Gisla var imidlertid wd uden
Born og Rolf tog derfor Popva tilbage som Hustru. Da han var bleven
gammel, og forudsaa sin nar forestaaende Dsd, sammenkaldte han alle Hov
dingrrne i Nordmandie, tilligemed Alan og Verengar, Bretagnes Fyrster,
’) Underssgclsen stede, som det heder, ved Jernbyrd.
2) Villjam af lumieges tilfsjer her et Sagn, det samme, som i vore Sagaer
fortoelles om Frode, at Rolf lod ophcrnge en Guldarmring i et Troe, og at
den i tre Aar hang ursrt. >ViII, ttomet. hos Duchene, S. 232. Lignende
Sagn fortalles vistnok ogsaa om Vstgoternes Theodorik, om Alfred i England,
og om Brian Boru i Irland, men merkeligt er det dog, at just Villjam af
lumieges meddeler det om Rolf. Thi ellers indskromker han sig til hvad
Dudo forteller. Hvad han i denne tidligere Periode har mere end Dudo, er
deels dette Sagn, deels Beretningen om Vior sc-r, oee, der ledsagede Ha-
sting, deels ogsaa, hvad der nedenfor vil omtales, at den danske Konge Harald,
der under Richard I bessgte Nordmandie, var fororeven af sin Ssn Sven.
Det er altsaa umiskjendeligt, at danske Sagn, forplantet, e til England ved
Knuts Erobring, og derfra bragte til Nordmandie efter Englands Erobring
1066, have udsv?t Indfiydelse paa Villjam.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
