Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
666 Vikingetog. ,
allerforst, i sin tidlige Ungdom, og som’ en endnu überomt og lidet mcrgtig
Viking, kan v^rre kommen til Frankrige i Aarrt 876, saa faar man dog af
Dudos egen Freinstilling det Indtryk, at Nolfs Tog fra Schelden til Sci
ncn, hans forste Tog til Frankrige som en mcrgtig og navnkundig Vikinge
hovding, kun laa faa slår forud for hans Daab, og at dette Tog derfor
umuligt kan have sundet Sted i 876, sex og tredwe Aar tidligere end 912.
Heller ikke rar Franko Erkebiskop i Nouen 876, lige saa lidet som Naginher
Langhals paa den samme Tid var Greve af Flandern ’). Af samtidige
Kitler veed man, at Erkebiskoppen i Nouen i Aaret 876 hed Johan, og
at han levede endnu i 886, at der senere var en Erkebiskop ved Navn
Witto (omkring 900), og at Franko dode ved 939-). Naginher Langhals
omtales allerforst, dog ikke som Greve af Hennegau, omkring 885, som
Gnve nevnes han baade i Vreve ogKroniker fsrst senere, mellem Aarene 898
og 924 2). Hv.^d Dudo fortccller om Kong Adelsteen i England og hans
Forbindelse med Nolf, henviser ogsaa til en Tid senere end 875. Sced
vanligviis har man troet, at Dudo har forverltt Adelsteen eller LGdhelstan
med Alfred, som paa den Tid herskede i England. Men naar man vel
overvejer Dudos Unojagtighed og Hang til Overdrivelser, vil man ikke i
mindste Maade finde det usandsynligt, at den Adrlsteen, han her omtaler,
er den ovenfor nccvnte nordiske H^rrkonge Gudrum, der i Daaben antog
Navnet Mdhelstan, og som hcrskede i fra 878 til 891 ; hvoras
det folger, at Nolfs Vrssg hos ham, og endnu imre hans Tog til Wal
have vcrret Xarfagrø. Erindres tsiaa bet derhos, at der ogsaa strax fer Be-
lejringen af Paris 886 fandt et Slag Sted v>’d Chartres, ligefom og at en Le-
gende forteller om et ©tjjj ved Loches, hvori en (Sbbo, Herre af Seolé i
SBerrt blev dsdeligt saaret (Patriarchium Bituricense Cap. 52).
Nogen Radbod, Frisernes Fyrste, ncevnes ikke paa denne Tid hos Annalistenie,
og der er vel altfor megen Grund til at antage, at Navnet er laant fra tid-
ligere Sagn, eller at det har vccret et staaende Sagn-Navn for Frisernes
Fyrster.
2) Franko ncevnes ikke fsrend i Aaret 912, da han dsbte Rolf. Hans Formand
Witto’s Navn sindes blandt Understrifterne paa Conciljet i Trosly 909; altsaa
maa Witto vcere ded, og Franko bleven Erkebiskop, mellem 909 og 912. Han
nccvnes allerede som Erkebiskop i Aarct 892. Hans Formand Johan var i
876 tilstede ved Conciliet i Pontion, og omtales af Flodoard ved 882. Fran-
kos Dod scrttes af Villjam af lumicgcs til 939 rller lidt derefttr. Det er
saalcdes iu’ppe rimeligt, at han endog kan have vcrret fuldvoren i 876. Der
var en Biskop Franko af Luttich, mellcm 852 og 901 ; maaskc han kan have
virret forvellet med den yngre Prccla t a f samme Navn i Nouen.
3j Raginher omtales af den i 990 afdsde Abbed Fulka i Lodes lidt for Beretnin-
gen om Godfreds Drab 885 > dog maa - bet riglignok bemerkes, at der hos
Fulko er nogen Forvirring i Tidsregningen, og at 2Can"t 888 tidligere er
navnt. (Bouquet, Recueil H. VIII. p. 220). Naginher ncroneé i Dipl. af 898,
915, 919, og hos Flodoard ved 924 (Bouquet, p. 181).
\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
