- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
673

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

673
Gange-Rolf.
nen, og at Pariserne og andre plpndrede i Omegnen af Noucn, skyndte de
sig lilbage. Ogsaa ved Sskysten gjorde Grev Hilgaud af Ponthieu et Ind
fald. Rolf sendte INttl) af sine Mwnd til Borgen Eu for at forsvare
denne Dccl af sit Land, mm Grev Heribert af Vermandois, Grev Arnulf af
Flandern og de evrige Kystfranker angrebe og stormede Borgen, og nedsab
lede Besetningen paa nogle faa ncrr, der reddede sig til en ncrrliggende O,
hvor de forsvarede sig saa lcrnge de kunde, men endelig, da de havde opgi
vet alt Haab om Frelse, styrtede sig i Havet og deels druknede, deels drcrb
tes af Frankerne. Hertug Hugo af Paris sluttede strål ester Forlig med
Nordmcendene og overlod dem et Stykke Land; det selgende Aar herjede
de atter i Artois, og lede et Nederlag, hvor dog Grev Hilgaud faldt og
Kong Rudolf saaredes; og fsrst ester at man havde udbetalt dem en ny
Sum Penge baade af Francien og Burgund, sluttedes Freden og bekrcrf
trdes med Ed paa begge Sider ’). Et Tog, som Hugo og Heribert
gjorde mod Loire-Nordmcrndene, mislykkedes. Ester at have belejret dem i
ftm Uger maatte de slutte Fred med dem, og bekrcefte dem i Besiddelsen
af Heredet omkring Nantes -) (927). Ta imidlertid Grev Heribert, som
allerede i flere Aar havde holdt Kong Karl i Fangenskab, var kommen i
Uenighed med Kong Rudolf om Forleningen af Grevskabet Laon, hvilket
denne ej vilde give Heriberts Sen Odo, begyndte Heribcrt, i det mindste
for et Syns Skyld, at ncrrme sig Karl, og lade ham optrcrde som Konge.
Dette frembragte ogsaa en Tilnærmelse mellem Hrribert og Rolf, som virke
lig, siden Forleningen mrd Nordmandie, synes at have vcrret Karl oprigtig
hengiven. Ved en Sammenkomst iEu (927) lod Rolf sin Sen Villjam
aslcrgge Hyldings-Ed til Karl og stutte Venskabsforbund med Heribert,
der ved denne Lejlighed synes at have stillet Rolf sin Ssn Odo som Gis
sel 2). Tet selgende Aar (928), da Heribert havde faaet Laon i sin Magt,
holdt han et nyt Msde med Nordmcrndene, og Grev Hugo sluttede ligele
des Venskab med dem, men Rolf udleverede ikke Odo, ftrend hans Fader
Heribert tilligemed nogle andre Grever og Viskopprr havde svoret Karl Tro
skabsed. Dette er den sidste Gang, Rolf udtrykkeligt omtales af den paali
delige Flodoard. Hans Dsd indtraf, saaledes som det ovenfor er noevnt,
i Aaret 931; vel siges dette ingensteds i nogen paalidelig Kronike med
’) Flodoard, hos Pertz V. p. 376.
°) r»^uB Anmneticus, Flodoard, hos Pertz. V. p. 377.
’) Det heder nemlig senere, som strar nedenfor omtales, at Rolf havde Odo,
Heriberts Son, som Gissel, og da Odo ikke var Gissel i Begyndelsen af Aaret
927, hvilket af Flodoards Udtryk kan sees, kan det alene have varet ved For-
liget i Eu, at han stilledes.
Munch. Det norste Folke Historie, f.’ 43

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0701.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free