Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
685
Danske Riger i England.
skulde nyde Sikkerhed, og at Brud paa denne Frihed skulde straffes som
Fredsbrud i det kongelige Palads, nemlig med en Bod af 96 Mk. Selv
Tet er hrraf tydeligt nok, at Gudrsd var et Nedskab i den ester Magt og Rig
dom begjcerlige Gejstligheds Haand. Thi han skjenkede virkelig Biskopsstolen i
Durham, hvad St. Cuthbert skulde have forlangt, og paa de denne Bi
skopsstol af Gudrod tilstaaede Forrettigheder grunde sig de sceregne Rettig
heder, som endnu tilkommer Biskoppen af Durham Gudrsd dede i
Wrk den 25de August 894 og efterfulgtrs af sine Sonner Olaf, Sig
trygg og Ragnvald Paa dmne Tid vare de ved Lswen stagne Vi
kinger tilligemed Haastein komne over til England, hvor de nu i tre Aar
gjorde odelceggende Vandringer. Og uagtet Alfred havde taget den Sikker-
Hcds-Forholdsregel at lade Northumbrerne og Ostanglerne tilsvcerge sig ny
Troskabsed og stille nye Gisler, hindrede dette dem ikke fra at gjsre fcrlles
Sag med Bitingerne. Mednis Alfred var beskjeftiget med at bekcrmpe disse
ved Thornigg, blev M-stsex angrebet af to Flaader fra Mangel og Nort
humberland, tilsammrn paa hundrede Skibe; den ene belejrede et Virke i
Devonshire, den anden Gxeter, og de droge fsrst bort, da Kongen selv kom,
men gjorde paa Tilbagevejen et Forsog mod Chichester i Essex, der dog
mislykkedes. Siden, da Vikingchocren havde samlet sig ved Shoebury i Es
sex, fik den ogsaa stort Tilleb fra Mangel og Northumberland, og forend
de tiltraadte deres Tog tvers over Landet til Severn og Chester, sendte de
sine Kvinder og Skatte paa Skibene til Mangel, for at de her kunde verre
i Sikkerhet». Da de endelig ester tre Aars Forlov forlode England, lagde
de Vejen over Mangel og Northumberland, hvis Indbyggere imidlertid
ideligen havde herjet paa Kysterne af Westsex med nogle Krigsfkibe eller
saakaldte Aste, som de mange Aar i Forvejen havde bygget Alfred
lod nu, som det fortcelles, bygge Langskibe mod disse Aske, nersten dobbelt
saa lange som disse; nogle havde 60Aarer, nogle flere, de vare baade hur
tigere, mindre vcrltsomme og hojere, de vare hverken ester frisisk eller dansk
!) Vidtleftigst fortcrlles dette i Bimeun vonoim. Nizt. ccc!. vunelm., hos
Twysden, S. 21, 22, og,i Hist. Bgncti (^ullilierkti, sammesteds S. 70,71,73.
2) Nemlig det saakaldte Paladsgrevffabs Rettighcder (county pniatine nfvurllsm).
’) Dagen angives af A3dhelweard, som dog henfsrer hans Dod til 896, og til-
legger at han ligger begraven i Domkirken i York. De evrige Annaler have
894.
") Mag. Adam. af Bremen, I. 41 og 11. 22. Det maa dog bemerkes, at Mag.
Adam, som her udtrykkelig citerer engelske Kilder, ikke er at lide paa, efter
som han kan have misforstaaet 8»;., og uden videre antaget de i dette
efterhaanden omtalte Konger Olaf, Sigtrygg og Ragnvald, for Gudrsds Ssnner.
°) Oliron. Bax. p. 370. Af dissA iisc»s fik Vikingerne Navn af Askmcrnd. som
Mag. Adam udtrykkeligt siger (11. 29, 74; IV. 6); dette Tilnavn sorte ogsaa,
som ovenfor er viist, Dronning Gunnhilds Broder Alf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
