Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slag paa Vinheden. vVV
danske Kongecet, i hele dette Aarhundrede gjorde Forssg paa at underkaste
sig Northumberland eller om muligt hele England, er vist saa vel som
at Wdhelstan, benyttende sig af det Fiendskab, der nsdvendigviis maatte herske
mellem den norske Kongecet og den danske, og derfor ogsaa i det Hele ta
get mellem Nordmcendene og Danerne, ssgte hines Hjelp mod disse, og der
for i sin Herr sikkert talte mange Nordmcrnd 2). Det er derfor intet usand
synligt i, at en af Lodbrok-Wtlingerne kan have sat sig fast i Sydskotland
og gjort et Angreb paa Northumberland, understottet af vcrlske Hsvdinger,
som dog snarere havde hjemme blandt Briterne ved Strathclyde i Skotland,
end i det egentlige Wales ’) ; uden at dette Angreb just derfor behsver at verre
optegnet. Men ncrrmere kommer man heller ikke denne Begivenhed paa
Spor; saaledes som den er fortalt i Egils Saga, maa den staa ved sit
Vcerd. Ikke engang Tiden, naar den foregik, kan udfindes med Nsjagtig
hed; man veed blot, at det maa have vcrret fsr 930, da Harald Håar
fagre overlod Overkongedsmmet til Erik Blodsxe. De engelske Annalers
Beretning, at alle Konger i Britannien ester Sigtryggs Dsd underkastede sig
Mdhelstan, der tillige forjog Godfred, i Aarene 926 og 927, gjer det sand
synligt, at ogsaa Slaget paa Vinheden forefaldt i denne Tid, saa meget
mere, som Egils Saga selv antyder, at det stede kort ester at Kong Wdh-
Man havde bcsteget Tronen Muligt endog, at det fandt Sted kort for
Mohelstans Tronbestigelse, da man veed, at han allerede i sin Fader Ed-
Bards Levetid anfsrte Herren eller en Dccl af den^).
Der er allerede ovenfor talt om Gudrum eller Gorm; i det Fslgende vil der
blive handlet om Gorms Ssnner, Knut og Harald, og endelig om Svein
Tjugeskeg og dennes Ssn Knut den mcegtige, hvoraf det vil sees, atDanekon-
gerne havde deres Blik ufravendt henvendt paa England. Der er ligeledes
allerede talt om det Venstab, hvori Wdhelstan stod til Harald Haarfagre,
og vi ville nedenfor komme til at se flere Tegn til den Bestrebelse hos de
engelske Konger, at siutte sig til Nordmamdene mod Danerne.
2) Vlandt de fornemme Mcend, der som Vidner tegnede sine Merker under Breve,
udstedte afMdhelstan, ncevnes oftere Mamd med nordiste, tildeels endog norske,
Navne, saaledes findes f. Er. mellem 929 og 931 blandt larlerne: Gudhrum
(Guttorm), Orm, Aasulf, Halfdan, Ragnvald, Skule, Thorfred, Ivar, Haa-
vard, Hadd, Gunnar o. fl.
2) Strathclyde-Voelernes Konge ncrvnes i dkrun. 8»x. blandt dem, som under-
kastede sig Edvard i 924.
4) Gudreks og Alfgeirs formodede Identitet med Uhtred og Aldrcd hjelper her
ikke paa Spor, thi deres Navne forekomme i Diplomer under hele Wd-
helstans Regjering. Det kan maaskee vcere andre af samme Navn, men Uvis-
hed bliver derved uundgaaelig.
Caradoc af Llancarvan beretter om et Slag mod Vriterne og en Dane ved
Navn Leofred i Walewood, hvor Wdhelstan anforte en Dccl af Hceren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
