Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
712 Haakon Adelstemsfostre.
Halfdan ftrte Kongetitel paa Oplandene, og sandsynligviis paa Hadafylke ’)
at Ring, Kong Haralds og Alfhilds Ssn, tilligemed Sonnen Dag ligeledel
vare Konger paa Oplandene, fornemmlig Heinafylke og at tillige andr»
Grene af Haralds Mt have holdt sig her med arvelig Kongetitel °). Va,
nu end disse Smaakongers Magt i Virkeligheten ikke stort sterre end an
seede Godsejeres, og havde de end ved Haakons fsrste Gjennemrejse erkjendi
ham for deres Overkonge, saa var der dog i de Egne selv, hvor de boede,
ingen magtigere end dem, og Indbyggernes Hjerter maa, ester hvad der
paa flere Steder i Sagaerne antydes, mere have hcengt ved dem, end ved
Overkongen, som de maaskee kun en eneste Gang havde stet. Heller ikke
omtales det, at Haakon senere opholdt sig paa Oplandene, eller der saale
des, som andensteds i sit Rige, tog sig af Lovgivningen. Ved en enkelt Lej
lighed forsvarede han Viken mod Danerne i Tryggve Olafssons Mindreaarig
hed eller Fravcrrelse, men for Resten synes Tryggve og Gudrsd senere at have
hersket her med ligesaa stor Magt, som Kongerne i Norge paa denne Tid
overhoved udsvede. Den Dccl as Landet, der stod under Haakons egentlige
Bestyrelse, har altsaa kun varet det Nordenfjeldske, eller hvad der ej hsrte
til Viken og Oplandene. Og af det Nordenfjeldske havde han igjen, som
vi nys have viist, overladt Thrsndelagen til Sigurd Jarls umiddelbare Be
styrelse, medens Sunnmsre, Naumsdal og Nordmore vel endnu stod under
Thore Jarl. Hvad han ncrrmest forbeholdt sig selv, var saaledes kun
Midtlandet eller Fylkerne fra Nygjarbit til Stad.
Disse Fylker, tilligemed Thrsndelagen, ssgte Haakon nu at give bedre
Sammenhold ved at knytte dem til hinanden i stmre Thingforeninger,
ligesom hans Farfadrr Halfdan svarte havde sammenknyttet Viken og Op
landene til een, Eidsivathingets. Hvad Sagaerne selv fortcelle herom, er kun
lidet og ufuldstamdigt. Det staar: Haakon var en meget forstandig Mand,
der lagde stor Vind paa Lovgivningen ; han satte Gulathingslov med Thor
leif Spakes Raad, og Frostathingslov med Sigurd Jarls og de viseste
Thrsnders Raad ; Eidsiva-Loven havde allerede Halfdan starte sat" Et
andet Sted heder det: «Haakon satte sorste Gulathingslov og Eidstvislov
fra Begyndelsen, fsr den Tid havde hver Konge sin egen Lov, og det var
naesten som om en egen Lov gik i hvert Fylke" 5). Og endnu paa et tre
die Sted : Olaf den Hellige satte Sessloven (Eidsevisloven) ; for Resten er
’) Sigurd Syr, Halstans Son, fsrte Kongetitel paa Ringcrige, se og ovenfor S. 585.
’) Olaf den Helliges Saga, Cap. ,86, hos Snorre, Cap. 210.
’) Nemlig Dags og Ragnars Wt.
<> Snorre, Haakon den Godes Saga, Cap. 11. OlafTryggvesssns Saga, Cap. 20.
’) Olafs helga Saga, Cap. 9. Hertil synes Fagrskinna Cap. 29, at stutte sig,
hvor den siger at Haakon med Thorleifs og andre vise Mcrnds Raad’ satte
Lov «ver hele Norge, hvoraf Olaf den Hellige benyttede den meste Deel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
