Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
729
<3rik Blobsres Enbeligt.
3agastrivere, der tidligt lcerte de cngelste Kroniker at kjende, have forvexlet
)ette Slag med det, hvori Erik faldt. Imidlertid er det, som strax neden
for stal vises, ikke usandsynligt, at Erik ved sin sidste Kamp i England vir
’elig stred mod en Konge ved Navn Olaf.
De engelske Annaler og Kreniker, som med al dens Mangelagtighed
’dog have den Fordeel. at de indeholde Beretninger for storste Telen ned
strevne samtidigt med Begivenhederne selv, maa her blive vor fornemste Lede
traad. Det er ovenfor (S. 702) viist, hvorledes Olaf Godfredsson fra
Irland, der eftrr Wdhelstans Dod (941) var bleven tågen til Konge af
Northumberlcrnderne, efter en kortvarig Krig med Kong Eadmund bekvem
’Mede sig til et Forlig, hvorved han fik hele Landet ostenfor Watlingastratt i
Len, imod at lade sig dsbe, men at han kort efter dsde (943), og at Ead
mund drrpaa fordrev to andre norske Konger fra Northumbrrland, Ragn-
Vald, Godfreds Son, og Olaf, Sigtryggs Son, og underlagde sig hele
Northumberland. Eadmund dede to Aar efter (946), og eftrrfulgtes af
sin Broder Eadred, der ligeledes, strax cftcr sin Tronbestigelse, drog over
Northumberland, tvang det til Lydighrd, og modtog Hylding af Erkebiskop
Wulfstan tilligemed Northumberlands fornemste Hevdinger ved Taddensstylf
(947) Men kort efter faldt de atter fra, og toge, som Kremterne be
rette, Erik til deres Konge. Eadred drog nu md i Northumberland med
en Hoer, herjede det, og opbrcrndte endog Klosteret i Ripon, men blev ved Eriks
Medvirkning, flagen ved Aork, hvorfor han i Vrede sagde, at han vilde vende
tilbage igien og aldeles odelcrgge Landet ; herover bleve Northumbrernes Hov,
dinger «engstelige, forjoge Erik, og udredede Beder til Kong Eadred for deres
Frafalt». Kortester kom Olaf Kvaran, dlr ved den irske Konge Congelaghs
Hjelp havde opkastet sig til Konge i Dublin, for ogsaa at forsege sin Lykke i
Northumberland, og blev, som man maa formode, med Eadreds Samtykke,
virkelig antagen; dog kort Tid efter uddreve Northumbrerne ham, og toge
paany Erik, Haralds Sen, til Konge. Opbragt herovcr, lod Kong Eadred
den urolige Erkebiskop Wulfstan, der altid holdt med Oprererne, fcrngsle, og
foranstaltede tillige et stort Blodbad i Thetford, fordi Indbyggerne havde
drcrbt deres Abbed. Dette synes at have sat Northumbrcrne i Skrcrk, thi
vi lcrse, at de Aaret efter fordreve Erik, at Gadred gjenvandt Northumber
land, og at Wulfstan nu sattes paa fri Fod, nien forstyttedes fra Zjork til
Biskopsdommet Dorchester i det sydlige England 2). En Forfatter, der her
synes at have haft selvstendige Kilder, tillcegger, at Erik i en ede Egn,
kaldet Stanmor, ved Hojgerefen Osulfs (Aasulfs) Forrcrderi blev dra-bt
af Makk, Olafs Son, tilligemed sin Son Henrik og sin Broder Ragnvald.
l) ckron. Sax. Mon. hist. Brit. l. p. 388.
’) Chron. Sax. t Mon. hist Brit. p. 389,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
