Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
731
Erik Blodsres Endeligt.
at have de fleste Stemmer for sig, og dette passer, som man vil se,
ia det nsjeste med de engelske Tidsbestemmelstr for Eriks Tsd
Ved at sammenholde de norske og engelske Efterretninger scettes vi saa
des istand til at danne os en nogenledes fuldstcendig og rigtig Forestilling
»m Eriks Bedrifter efter hans Forjagelse fra Norge. Han tyede forst til
hvor han i Nsdstilfcrlde synes at have haft stadigt Tilflugtssted.
derfra maa det vcere lykkets ham, maaskee med det Gode, og paa den Maade,
3agaerne antyde, at erhverve en Forlemng i Northumberland. Men fra denne
r han efter Wdhelstans Dsd rimeligviis bleven fordreven af Olaf God
redsssn (941), og har heller ikke, saa lcrnge Eadmund levede, vovtt at kom
ne tilbage til Northumberland, men har svcermet om i Vesterviking, medens
.ans Hustru og Bsrn opholdt sig paa Orknserne, hvor han ogsaa selv maa
»ave haft sit Vinterscede. Her egtede ogsaa Thorfinn Jarls Ssn Arnsinn
mns Datter Ragnhild. Men under Gadmunds Efterfolger, Gadred, der
»gsaa var en Broder af Mdhelstan, og derfor i Sagaerne let har kunnet
orverles med Eadmund, gjorde Erik, som vi se, fornyede Forssg paa at
’inde Northumberland tilbage, og lod sig omsider ved Aasulfs Kist lokke
angt md i Landet, lige til Stanmor, hvor han saldt (950) tillige med Thor
inn Jarls Brsdre Arnkell og Erlend, og fem andre Konger, hvis Navne
’agaen har bedåret, og af hvilke den engelske Chronist alene omtaler to,
aarek og Ragnvald, hvilke han gjor til hans Son og Broder.
Efter Eriks Fald drog Gunnhild med sine Senner, som det i en Ve
’etning heder, fra Northumberland til Orknoerne, hvor de en Tid forbleve
5g forte Herredsmmet, idet de herjede paa de ncrrmeste Kyster. Efter den
’amme Beretning var det ogsaa fsrst nu, at Arnfinn, Thorfinn Jarls Son,
>gtede Griks Datter Ragnhild -). Derpaa, vcdbliver Beretningen, droge de ved
Merretnmgen om at der var udbrudt Ufred mrllem Danmark og Norge, til
danekongen Harald Gormsssn, som tog vel imod dem. Sandsynligere er den
noen Beretning, der lader deres Nejse ste strar efter Griks Ded, og hen-
get paa Agvaldsnes til det 15de Aar derefter (951) og Slaget paa Frcrds til
strar efter hnnt (952) zni Aar efter dette Slag lader det Slaget paa Stords og
Haakons Dsd indtreffe (WI). Snorre Sturlassn, saavelsom lon Loptssns
Enkomiast lader Haakon herste i26Aar, altsaa til 960 eller 96! ; hiin henfsrer
Slaget paa Frceds til hans 20de Aar, men lader (Cap. 20) en lang Tid"
hcngaa mellom Kampen paa Agvaldsnes og den paa Rastarkalf. De fleste
Vidnesbyrd ere saaledes dog for at henfore Slaget paa Agvaldsnes til det
I9d/ Aar, eller 954, og fslgclig Erikssonnernes forste Herjetog i Viken til
953, og Tryggves Udncrvnelse til 952.
’) Om Mag. Adam af Bremens Beretning, at Harald Gormsson, Danmarks
Konge, sendte sin Ssn Hiring, Hiric eller Erik til England, og om hvorledes
flere have antaget de engelste Krsnikers Erik, Haralds Ssn, for denne Erik,
stal nedenfor handles.
2) Snorre, Haakon den godcs Saga, Cap. 5, 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
