Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
746 Haakon Adelsteensfostr?.
ogsaa formode, at det har vceret Thyre, som vakte ham af hans Dssighrd
og som bragte ham til at opmande sig og begynde Grobringsverket ’)
Navnene paa et Par af de Konger, Gorm overvandt, ere opbevarede, vz.
drt heder, at han sdelagde alle Smaakonger lige til Slien Saa mege
er vist, at man efter hans Tid ej horer mere tale om Smaakonger i Dan.
mark, medens hans Magt dog endnu ikke kan have vcrret saa betydelig, sow
de selgende Danekongcrs. Man sinder ikke Spor af, at han forssgte a«
gjore sine Fordringer paa Viken gjeldende, og i sine Krige med den tydsk.
Konge Henrik Fuglefanger var han uheldig. Som ivrig Hedning, uagtr
hans Hustru var christcn, og uagtet han maaskee selv havde ladt sig dobe
England, forssgte han dog at tilintetgjøre Christendommen i sit Rige, for
jog Presterne, og gjorde endog, undrrstottet af Slaverne, et Indfald i Sar
land. Derfor bekrigede Henrik ham, og ydmygede ham saaledes, at han maatte
bede om Fred og finde sig i de ham af Henrik paalagte Betingelser
(934). Ved denne Lejlighed synes den gamle gotiske Offerkultus i Hleidrc
at vcere bleven tilintetgjort Der fortcrlles og, at Henrik skal have er
klcrret Slesvig for sit Riges Grcrndse, indsat en Markgreve her, og ladet
saxiske Nybyggere ncdscette sig i Ggnen °). Et Par Forfattere ncrvne og
saa Knut, sandsynligviis Gorms Ssn, som den Fyrste, med hvilken Kong
Henrik fornemmelig kccmpede °). Gorms og Thyres celdste Ssn hed vir
kelig Knut, og der findes Antydninger til, at saavel Knut, som den yngre
’) Ogsaa Saro antyder en vis Lsjhed hos Gorm, 10de B. S. 179. Ifsl-
ge Saxo (10de B. S. 469) var Thyre en Datter af den engelske Konge
3Edhelred. Men da der paa den Tid ej var nogen engelsk Konge af dette
Navn, er man berettiget til at antage, at han har last fejlagtigt LlioliAlw^
istedetfor II»i-l>I6u3 og at hans egentlig detyoer Digel, eller den nord-
lige Dccl af Sonderjylland og den sydlige Dccl af Norrejylland. Her finde
vi endnu flere Mindesmerker om Thyre (ej mindre end fem Runestene) og der
er saaledes al Grunt, til at formode, at hun havde sit egentlige Hjem i denne
Egn, og at hun bragte den i Medgift til sin Mand, eller at i det mindste
bendes Son Harald arvede den efter hende. Mere derom i Langes Tidssirift
IV. S. 176—178.
2) Olaf Tryggvesssns Saga, Cav. 63. Af de Konger, Gorm bekcrmpede, kaldes
den ene her Gtiupa lMag. Adams Chnob?), den anden Silfraskalle..
Langes Tidsskrift, I. c. S. 175.
3) Mag. Adam I. 57—59.
4) Thietmar af Merseburg, l. 9. Pertz, Non. «erm. V. 739.
2) Mag. Adam I. e.
«) Thietmar kalder her den Konge, med hvilken Henrik kccmpede, Cnuto, hvilket
har bragt de fleste, og med Rette, til at t<rnke paa Gorms crldste Son Knut
Dan a-Aast, der maaskee i Faderens Alderdom har fort Befalingen. Widu-
kind (I. 40, Pcrtz. V. 435) sordrejer Navnet til Chnuba. Men Mag.
Adam kalder ham ll»l6ol:niMn->Vi-m, d. e. Gorm Hardeknutsssn, l. 57.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
