Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
750 Haakon Adelsteensfostre.
Befaling, at han skulde drage med dem til Verimland for at hente Skatten
eller ogsaa forlade Landet. Egil Skallagrimsson opholdt sig just. som v
have sect, hos Thorstein. For ham klagede denne sin Vaande. Det va
tydeligt, at Kongen enten vilde have ham drcebt eller forjagen, naar hay
sendte ham i en saa farlig Fcrrd. Egil lovede ham, saavidt muligt, at rett
paa Sagen. Han spurgte Kongens Sendemcrnd, om de ikke under alle Om.
stcrndigheder skulde rejse, hvad enten Thorstein var med eller ej. Ta de be
krcrftede dette, forestillede han dem, at en Mand som Thorstein egentlig ikk«
var forpligtet til at drage i en saadan Fcerd, mm alene til at underslott.
Kongens Mrender efter yderste Evne, og. om det beholdes, at sende fler»
Folk med dem. Sendemcrndene svarede hertil, at han maaskee havde Ret
og at de vilde verre tilfreds, om han selv, Egil, i Thorsteins Sted fulgt,
dem. De troede nemlig at det vilde vare Kongen kjcrrt, om de paa denn«
Maade kunde faa Egil bragt af Dage. Egil lovede at folge dem i Thor
steins Sted. De vare 8, han selv tog 3 Mand med, saa at de i alt bleve
12. Tet var endnu fuld Vinter, og de droge afsted med Heste og Slcrder
Vejene vare brudte, indtil de kom til henimod Eidskogm: da faldt der en
Nat saa megen Sne, at de den folgcnde Dag ikke kunde se den rette Nej.
og havde derfor den storste Vanskelighed ved at komme frem. I Ncerheden
af en skovbevoxet Aas, over hvilken Vejen laa, foresloge Kongens Mcrnd en
Aften, at Egil og hans tre Folgesvende skulde drage i Forvejen over Aasen
til en Gaard, som tilhorte en iig Mand, ved Navn Aarmod Skegg, hvor
de vilde blive gjestfrit modtagne, medens de selv vilde tåge Nattelejc
hos en Bonde, der boede i Ncrrheden af det Strd, hvor de nu befandt sig.
Egil gjorde, som de sagde. Men aldrig saa snart var han ude af Syne.
forend Kongsma-ndene toge sine Ski, som de havde medbragt, vendte om og
ilede saa lnirtigt de kunde til Oplandene; derfra droge de nord over Dov
refjeld til Kongen, og fortalte ham hvorledes de havde ladet Egil og hans
Mand i Stikken. Disse kom med usigelig Moje over Aasen til Aarmods
Gaard, og blcve her i Førstningen ret godt modtagne. Ter blev sat store
Kander fulde af Skyr (suur Melk) for drm, idet Aarmod beklagede, at han
ikke havde Ol at give dem, og Egil og hans Mcrnd, der vare overvcrttrs
torste, dråk af alle Krafter. Da kaldte Aarmods Hustru, der sad paa Tver
pallen, sin lille Datter til sig og hviskdr hende i Oret, at hun skulde gaa hm
til Egil og bede ham-l^g hans Mcend vare varsomme i at drikke Melk, da
der var anden og bedre Kost i Vente. Hun adlod, og advarede Egil, hvor
over hendes Fader blev saa vred, at han flog hende. Imidlertid havde
Egil nersten tomt sin Kande. Melken blev nu borttagen og et Vord dcrkket
med Gjestebudskost ; derpaa kom Ol md, af det sterkeste Slags ; Aarmod var
altsaa bedre forsynet, end han i Forskningen havde sagt. Men Aarsagen,.
hvorfor han havde benegtrt at have 01, var aabenbart den, at han ved at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
